40 graders kvælende varme, kaotisk trafik, tætpakket menneskemylder og øredøvende larm. Og så pludselig kølig aircondition, gode restauranter, interessante butikker og behagelig ro.
For en dansker er et shoppingcenter næppe det første, man forbinder med økonomisk udvikling. Men i Indien kan det være et meget konkret eksempel på den type langsigtet vækst, som porteføljeforvalterne Jakob Zierau og Pierre-Henri Cloarec fra Nordea Asset Management leder efter i emerging markets – en række vidt forskellige økonomier, der befinder sig på et andet udviklingstrin end de modne økonomier i f.eks. Vesteuropa.
For et moderne indisk shoppingcenter er ikke nødvendigvis bare et sted, man tager hen for at købe et par sko. I storbyernes varme og kaos fungerer det også som et sted at mødes, spise og opholde sig – og dermed som en destination i sig selv.
- Hvis man aldrig har været i Indien, forstår man ikke, hvor kaotisk og varmt det kan være. Et af de steder, hvor der er roligt og køligt, er shoppingcentrene, som i højere grad er en lokal kulturel attraktion end bare en samling butikker, som vi tænker på dem, siger Jakob Zierau.
Forskellen mellem i dag og i morgen
For en investor ligger potentialet i kombinationen. Indien har 1,4 milliarder indbyggere og relativt få moderne shoppingcentre. Samtidig vokser middelklassen og husstandsindkomsterne, hvilket ifølge forvalterne kan øge forbruget. Derfor har Nordea Asset Management blandt andet investeret i Phoenix Mills, som driver shoppingcentre i en række indiske storbyer.
Centrene er et konkret eksempel på en af flere langsigtede vækstlommer, som forvalterne har identificeret i emerging markets. Stigende velstand og forbrug, større adgang til finansielle ydelser, bedre adgang til sundhedsydelser, teknologisk udvikling samt grøn omstilling.
Fælles for dem er, at forvalterne ikke kun interesserer sig for, hvor stort eller velstående et marked er i dag, men især for de steder, hvor forandringen kan blive størst.
- I den udviklede verden ændrer vores BNP pr. indbygger sig ikke voldsomt. Det er allerede meget højt. Men tager man til et land som Indien, kan indkomsten for en stor del af befolkningen måske blive fordoblet eller tredoblet over det kommende årti, siger Jakob Zierau.
Han kalder det delta: et matematisk begreb for forskellen mellem to værdier. Som forvalter leder han med andre ord ikke kun efter de steder, hvor velstanden er høj, men efter dem, hvor springet fra i dag til i morgen kan blive størst. For hvis indkomsten ændrer sig markant, kan hverdagen også gøre det. Det kan ændre, hvad mennesker spiser, hvor de handler, hvordan de betaler, og hvilke sundhedsydelser de efterspørger. Andre steder kan det være ny teknologi eller et energisystem i forandring, der skaber nye markeder for virksomhederne.
I den udviklede verden ændrer vores BNP pr. indbygger sig ikke voldsomt. Det er allerede meget højt.
Når den første bankkonto bliver en væksthistorie
Mens shoppingcentret er et billede på stigende velstand, ser den næste vækstlomme helt anderledes ud.
I Latinamerika handler forandringen blandt andet om noget så basalt som at få adgang til en bankkonto, et betalingskort eller et lån. En selvfølge for os, men ikke for millioner af mennesker i emerging markets.
- Der er stadig enormt mange mennesker, som kun er på vej ind i det finansielle system, så at få et kreditkort og kunne købe varer med det, er en rigtig stor forandring, siger Jakob Zierau.
For den enkelte kan det betyde adgang til finansielle ydelser, som tidligere var uden for rækkevidde. For en bank kan det potentielt betyde en ny kunde. Et af de selskaber, som forvalterne investerer i, er den digitale bank Nubank. Selskabet har sit største marked i Brasilien, men er også rykket ind i blandt andet Mexico, hvor kun omkring 40 procent af befolkningen har en bankkonto.
- Det efterlader et stort potentiale for digitale banker som Nubank, i takt med at flere mennesker får adgang til det finansielle system, siger Jakob Zierau.
Når større velstand skaber nye behov
Også inden for den tredje vækstlomme, bedre adgang til sundhedsydelser, forsøger forvalterne at finde selskaber, der befinder sig midt i en udvikling, som stadig har langt igen. I flere emerging markets er adgangen til behandling og kvaliteten af sundhedsvæsenet fortsat langt fra det niveau, man kender fra de udviklede økonomier. Samtidig kan stigende velstand skabe større efterspørgsel efter bedre behandling. Derfor investerer forvalterne blandt andet i selskaber inden for private hospitaler i Indien og apoteker i Brasilien.
I Kina ser forvalterne samtidig en anden type forandring, hvor lokale biotekselskaber er begyndt at spille en større rolle i udviklingen af nye behandlinger blandt andet inden for kræft og fedme.
- Det viser samtidig, at deltaet ikke behøver at se ens ud overalt. I Indien kan væksten komme af, at flere får adgang til bedre behandling. I Kina kan den komme fra selskaber, der bliver bedre til selv at udvikle nye lægemidler, forklarer Pierre-Henri Cloarec.
AI viser, hvor hurtigt forandringen kan gå
Den fjerde vækstlomme, teknologisk udvikling, er den mest synlige lige nu, fordi det verdensomspændende AI-boom har skabt stor efterspørgsel efter chips, hukommelse og anden hardware og placeret især Taiwan og Sydkorea centralt i den globale AI-værdikæde.
Ved begyndelsen af 2026 forventede analytikerne ifølge Nordea Asset Management en indtjeningsvækst på omkring 40 procent i IT-sektoren i emerging markets. Få måneder senere var forventningen hævet til omkring 140-150 procent, efterhånden som efterspørgslen efter AI-udstyr viste sig stærkere end ventet.
- Set gennem delta-brillerne er pointen derfor ikke kun, at AI er en stor industri. Det interessante er hastigheden og størrelsen på den forandring, der finder sted – og de virksomheder i Taiwan og Sydkorea, der leverer den fysiske teknologi til den. Her kan et teknologisk skift på kort tid løfte efterspørgslen så kraftigt, at forventningerne til selskabernes indtjening må skrives markant op, siger Jakob Zierau.
Hvis man aldrig har været i Indien, forstår man ikke, hvor kaotisk og varmt det kan være. Et af de steder, hvor der er roligt og køligt, er shoppingcentrene, som i højere grad er en lokal kulturel attraktion end bare en samling butikker, som vi tænker på dem.
Et kinesisk batteri handler om mere end klima
Den femte vækstlomme er grøn omstilling, hvor Kina står stærkt inden for blandt andet batterier, energilagring og vedvarende energi. Men Jakob Zierau peger også på en mindre oplagt drivkraft bag Kinas satsning, der ikke kun handler om klima, men også om energiuafhængighed. Kina importerer store mængder energi, og hvis landet i stedet kan producere en større del selv, blandt andet gennem sol og vind, og lagre energien i batterier, bliver det mindre afhængigt af energi udefra. Dermed får den grønne omstilling også en geopolitisk dimension.
- Det er godt for miljøet og for de milliarder mennesker, der bor der. Men det er også godt for uafhængigheden. Hvis man kan gøre det rent i sit eget land, hvorfor så ikke gøre det, spørger Jakob Zierau.
Han peger på, at Indien står med nogle af de samme udfordringer som nettoimportør af energi og er begyndt at bevæge sig i samme retning. Dermed bliver batteriet ikke blot en klimahistorie, men også et redskab til at mindske et lands afhængighed af energi udefra.
I Indien kan væksten komme af, at flere får adgang til bedre behandling. I Kina kan den komme fra selskaber, der bliver bedre til selv at udvikle nye lægemidler.
Fem historier, samme jagt
Selv om et shoppingcenter i Indien, en ny bankkunde i Latinamerika, et kinesisk biotekselskab, en chipproducent i Taiwan og et batteri i Kina på overfladen ikke har meget til fælles, repræsenterer de forskellige svar på det samme spørgsmål: Hvor kan forskellen mellem i dag og i morgen blive særlig stor, når det gælder virksomhedernes muligheder for at vokse?
- Hvis man kan finde aktier, der henvender sig til de her segmenter, kan man se langt højere vækst, end man måske kan finde andre steder, siger Jakob Zierau.
Derfor kan jagten på vækst i emerging markets føre vidt omkring: fra den første bankkonto til den avancerede AI-chip og fra et kinesisk batteri til et køligt shoppingcenter midt i 40 graders indisk varme.
Fællesnævneren er ikke, hvad virksomhederne laver i dag, men hvor meget deres marked kan nå at forandre sig i morgen.
