Aktiemarkedet har siden sin spæde begyndelse været præget af både perioder med eufori og dybe kriser, der har sat spor i økonomien og samfundet. Når man ser på de største aktiekriser i løbet af de seneste 100 år, bliver det tydeligt, at markederne reagerer ikke kun på økonomiske forhold, men på alt fra geopolitik og teknologi til psykologi og globalisering. Med udgangspunkt i det amerikanske aktieindeks Dow Jones Industrial Average – et af verdens ældste og mest anerkendte aktieindeks – giver denne artikel dig et overblik over de mest markante kriser, deres årsager, forløb og langsigtede betydning.
1929: Wall Street-krakket og Den Store Depression
Det mest ikoniske aktiekrak i historien fandt sted i oktober 1929, hvor markederne på få dage oplevede voldsomme fald, især den berygtede ”Black Thursday” og ”Black Tuesday”. Euforien i 1920’erne havde skabt en boble baseret på spekulation og kredit, og da tilliden til markedet svigtede, brød det hele sammen. Dow Jones faldt mere end 80 % over tre år. Millioner mistede deres opsparing, banker gik ned, og den globale økonomi blev kastet ud i Den Store Depression, der varede det meste af 1930’erne. Denne krise førte til fundamentale ændringer i reguleringen af finanssektoren og var med til at forme moderne økonomisk politik.
1939-1945: En verdenskrig og frygt for endnu en depression
Den næste krise vi oplevede på de globale aktiemarkeder, var under 2. Verdenskrig og i efterkrigstiden. I USA indførte Præsident Roosevelt forskellige programmer for at få landet ud af recessionen efter krakket i 1929. Det lykkedes langt hen ad vejen, men i 1937 begyndte aktiekurserne igen at falde, da verden frygtede, at en krig var på vej. I september 1939 invaderede tyskerne Polen og 2. Verdenskrig begyndte. Efterkrigstiden bar præg af frygt for, at recessionen fra 1930’erne ville komme tilbage. I USA steg indtjeningen dog til rekordniveauer, men det slog ikke rigtig igennem i aktiekurserne, da frygten for recession lagde en dæmper på kursudviklingen. Først omkring 1950 begyndte aktiekurserne at stige igen.
1961-1963: Den Kolde Krig rammer aktiemarkedet
Aktiemarkedet fortsatte opad frem til 1961, hvor Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen var på sit højeste. I slutningen af 1961 begyndte aktiemarkederne at falde og det fortsatte i hele 1962. Det er aldrig blevet opklaret, hvad der var årsagen til denne aktiekrise. Politisk var det en tid med mange spændinger. Den Kolde Krig nåede sit klimaks i oktober 1962, da et amerikansk fly blev skudt ned over Sovjetunionen, og der var stor frygt for krigsudbrud. Selvom krisen var voldsom, så var den også kortvarig. Allerede i slutningen af 1963 var kurserne tilbage på normalt niveau. Krisen blev navngivet efter John F. Kennedy, som blev præsident i januar 1961: ”The Kennedy Slide of 1962”.
1965-1975: Vietnam og Watergate skaber bekymringer
I forbindelse med Den Kolde Krig havde USA styrket sin politik mod Sovjetunionens allierede og gav derfor sin fulde støtte til Sydvietnam, som siden 1955 havde været i krig mod det kommunistiske Nordvietnam. I 1965 sendte USA soldater til Vietnam, men efter voldsomme reportager fra krigen på TV vendte befolkningen sig mod krigen, og i 1967 demonstrerede cirka 35.000 amerikanere mod Vietnam-krigen uden for Pentagon. De amerikanske styrker blev trukket hjem i 1973, og krigen sluttede i 1975. Det amerikanske aktiemarked blev påvirket af høj inflation, højere renter og bekymringer over Vietnam-krigen og fortsatte sin nedgang – ikke mindst forstærket af Watergate-skandalen, hvor et indbrud i det demokratiske partis hovedkontor (i bygningen Watergate) afslørede bestikkelse, hemmelige aflytninger og politisk sabotage i regeringen. Afsløringen betød, at Præsident Richard Nixon gik af i august 1974.
1973-74: Oliekrise og stagflation
I begyndelsen af 1970’erne blev verdensøkonomien ramt af oliekrisen, da OPEC-landene skar ned på produktionen og priserne eksploderede. Den voldsomme stigning i oliepriserne førte til stagflation – en kombination af høj inflation og arbejdsløshed – og resulterede i et kraftigt fald på aktiemarkederne. Dow Jones mistede omkring 45 % af sin værdi fra 1973 til 1974. Krisen ramte bredt, og mange virksomheder måtte lukke eller skære ned, mens investorer oplevede betydelige tab. Oliekrisen viste, hvor sårbart aktiemarkedet er over for udefrakommende chok og global afhængighed.
1987: Black Monday
Den 19. oktober 1987, kendt som Black Monday, faldt Dow Jones med hele 22,6 % på én dag – det største procentvise fald på én dag nogensinde. Årsagerne var komplekse, men blandt faktorerne var automatiseret aktiehandel, usikkerhed om valutamarkederne og frygt for overophedning. Selvom krisen blev håndteret relativt hurtigt, og markederne rettede sig inden for få år, satte Black Monday fokus på risikoen ved computerstyret handel og behovet for bedre sikkerhedsmekanismer.
2000-2002: Dot-com Boblen
1990’ernes teknologiske entusiasme, især omkring internettet, førte til, at aktier i teknologivirksomheder blev handlet til skyhøje priser – ofte uden reelt overskud. Da boblen brast i 2000, faldt Dow Jones og især Nasdaq markant. Mange nye virksomheder gik konkurs, og investorer mistede store summer. Selvom krisen ikke ramte økonomien så hårdt som Depressionen, satte den spørgsmålstegn ved værdiansættelse, hype og investorpsykologi.
Fakta: Bobler på de finansielle markeder
En boble opstår, når prisen på et finansielt aktiv eller en råvare stiger til niveauer, der er langt over enten historiske normer, aktivets indre værdi eller begge dele, hvorefter kurserne falder kraftigt. IT-boblen i 2000-2001 bliver betragtet som en boble, da priserne på de såkaldte dotcom-selskaber var steget til langt over deres værdi og kurserne faldt efterfølgende dramatisk.
Den første boble man kender til, er den hollandske tulipanboble fra 1630’erne. Den nye blomst, tulipanen, kom til Europa i 1550’erne og blev et statussymbol. Et økonomisk opsving i 1600-tallet gav middelklassen råd til at købe den fine blomst og efterspørgslen steg. Det betød en voldsom prisstigning mellem november 1636 og februar 1637, hvor de mest sjældne tulipanløg blev solgt for, hvad der svarer til seks gange en gennemsnitpersons årsindtægt. Priserne på tulipanløg faldt 99% i maj 1637.
2007-2009: Finanskrisen
Den globale finanskrise, der begyndte med krak på det amerikanske boligmarked og spredte sig til hele verdens finansielle system, er en af de mest alvorlige kriser i moderne tid. Dow Jones faldt over 50 % fra top til bund. Bankerne stod over for enorme tab på værdiløse boliglån (subprime), og flere store finansinstitutioner kollapsede. Krisen førte til massive redningspakker, ny regulering og et opgør med ”too big to fail”-mentaliteten. Finanskrisen havde store sociale og økonomiske konsekvenser og påvirkede den politiske dagsorden i mange lande.
2020: Coronakrisen
Udbruddet af COVID-19-pandemien i starten af 2020 udløste en global økonomisk nedtur, hvor Dow Jones oplevede det hurtigste nedtur nogensinde – et fald på omkring 37 % på blot få uger. Usikkerhed om sygdommens udbredelse, nedlukninger og effekten på virksomheder og forbrugere skabte panik. Myndighedernes store hjælpepakker og den massive pengetilførsel fra centralbankerne fik dog aktiemarkederne til at vende hurtigt, og markederne nåede nye rekorder i løbet af året. Coronakrisen viste, hvordan moderne markeder kan reagere ekstremt hurtigt – både negativt og positivt – på globale begivenheder.
2025: Trump og toldtariffernes påvirkning på aktiemarkederne
I begyndelsen af 2025 indførte tidligere præsident Donald Trump en række toldtariffer på importvarer fra flere lande, hvilket skabte betydelig uro på de globale aktiemarkeder. Formålet med tarifferne var at beskytte amerikanske industrier og reducere handelsunderskuddet, men de førte til øgede produktionsomkostninger og forstyrrelser i forsyningskæderne. Investorer reagerede med bekymring, og aktiekurserne faldt markant i de første måneder af året. Mange virksomheder advarede om potentielle tab og nedskæringer som følge af de nye handelsbarrierer. Denne periode blev præget af stor usikkerhed og volatilitet på markederne, hvilket mindede om tidligere økonomiske kriser.
Fælles træk, læring og fremtidsperspektiver
Når man ser på aktiemarkedets store kriser gennem tiden, viser det sig, at årsagerne ofte er en kombination af økonomiske bobler, overoptimisme, udefrakommende chok og manglende regulering. Hver krise har ført til nye regler, øget overvågning og en mere nuanceret forståelse af risiko. Investorer og myndigheder har i stigende grad fokus på diversificering, likviditet og robusthed, men ingen mekanisme kan garantere mod panik eller uforudsete begivenheder.
Dow Jones Industrial Average har overlevet alle kriserne, og på trods af gentagne dyk har indekset på langt sigt skabt betydelig værdi for investorer, der har holdt fast. Historien viser, at aktiemarkedet altid vil være en arena for både muligheder og risici – og at kriser, selvom de er smertefulde, også bidrager til innovation og fornyelse.
Opdateret 1. august 2025
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
