Naturen dør, og den skal reddes med torske-børnehaver

Mens vi taler om elbiler, klimavenlig kost og skraldesortering som midler til at løse klimakrisen, er naturen omkring os på randen af kollaps.

Siden 1970 er især bestanden af pattedyr, fugle, fisk, krybdyr og padder gennemsnitligt faldet med 69 procent over hele kloden, hvilket gør biodiversitetskrisen til en lige så stor og akut opgave som de menneskeskabte klimaændringer.

- Vi mennesker er afhængige af naturen i alt, hvad vi gør. Derfor er biodiversiteten vores livsgrundlag her på Jorden. Den består af alle de økosystemer, arter og gener, der omgiver os. Alle tre elementer er bl.a. med til at give os mad, luft og rent vand. Desuden spiller biodiversiteten en rolle ift. at afbøde naturkatastrofer og regulere klimaet, forklarer Virginia Dundas, Head of Climate & Nature Sustainability hos Ørsted.

Forbedring af naturen

Men hvorfor bruger Danmarks største energiselskab overhovedet krudt på at sikre biodiversiteten?

Det gør Ørsted, fordi virksomheden står bag en tredjedel af verdens energiproduktion fra havvindmøller. Og hver gang et stort energiprojekt ser dagens lys et sted på kloden, indebærer det en risiko for naturen og miljøet det pågældende sted. Derfor har Ørsted et mål om, at alle projekter, der omhandler vedvarende energi, skal forbedre biodiversiteten senest fra 2030.

- Vi arbejder hele tiden for at sikre, at udbygningen af grøn energi går hånd i hånd med beskyttelse af naturlige levesteder og dyreliv, bl.a. i havet. Så fremadrettet – og senest fra 2030 – nøjes vi altså ikke med at kompensere for de negative konsekvenser, som vores projekter kan have, men har besluttet os for, at vi vil forbedre naturen, forklarer Virginia Dundas.

Fra sort til grøn

For ti år siden var det dog ikke givet, at det var dén position, Ørsted ville komme til at indtage.

- Dengang var vi måske mere en del af problemet end en del af løsningen, eftersom vi stod for en tredjedel af CO2-aftrykket i Danmark. Siden har vi gennemgået en kæmpe transformation, som bl.a. har betydet, at vi i dag har reduceret udledningerne fra vores energiproduktion og drift med 90 pct. Det er baggrunden for, at vi i dag kan kalde os for et af verdens mest bæredygtige energiselskaber, fortæller Virginia Dundas.

Det er bl.a. blevet en realitet ved at frasælge alle olieaktiviteter, øge produktionen af grøn energi markant og konvertere store kraftværker fra kul til bæredygtig biomasse som træflis og affald.

Skiftet giver Ørsted en forretningsmæssig fordel. For ifølge den globale tænketank World Economic Forum er halvdelen af den globale BNP afhængig af naturen, og derfor er tab af biodiversitet en af de største globale økonomiske risici over de næste 10 år.

- Over hele verden vil tabet af natur medføre stigende råvarepriser, vandmangel, naturkatastrofer og et behov for at skifte til nye produktionsmetoder. Derfor vurderer World Economic Forum, at natur-positive virksomheder har en forretningsmæssig fordel. Men vi skal handle nu, siger Virginia Dundas.

Kampesten og 3D-printede rev i Kattegat

Hos Ørsted betyder det bl.a., at virksomheden har genetableret et rev af kampesten ved Anholt Havvindmøllepark, der fungerer som børnehaver for små torsk. Desuden undersøger Ørsted sammen med Verdensnaturfonden WWF, hvordan 3D-printede rev kan gavne biodiversiteten i Kattegat.

- Da vi byggede Anholt Havvindmøllepark for 10 år siden, var fiskebestanden i Kattegat stærkt faldende, og biodiversiteten på havbunden var i krise. Særligt torskebestanden var meget truet, hvilket er et stort problem, fordi torsk er et meget vigtigt rovdyr, som spiller en nøglerolle i at skabe balance i havets økosystem, bl.a. ved at spise andre arter som strandkrabben, fortæller Virginia Dundas.

Når der er færre torsk i Kattegat, stiger bestanden af strandkrabber, hvilket forstyrrer balancen i økosystemet og påvirker andre arter negativt. Krabberne æder frøene fra ålegræs og snegle, som holder ålegræsset fri for alger. Det skaber et problem, da ålegræs i sig selv har stor betydning for både biodiversiteten og klimaet. Ålegræsset er et vigtigt levested for fiskeyngel, det producerer ilt, og det stabiliserer havbunden. Vigtigst af alt lagrer ålegræs også CO2 i rodnettet, så den ikke ender i atmosfæren og bidrager til den globale temperaturstigning. 

Derfor fik man i Ørsted den idé at genbruge de mange kampesten – omkring 5000 stk. – som blev fjernet for at gøre plads til fundament og kabler på havbunden under etableringen af havvindmølleparken ud for Anholt. Stenene blev omdannet til 25 nye rev i området, der fungerer som børnehaver, som hjælper små torsk og andre dyr og planter til at have et sted, hvor de i fred og ro kan vokse sig store og stærke.

- Nu vrimler det med liv, og vi kan se, at kampestenene er blevet et populært føde- og ynglested for en lang række arter i havet. Helt nye optagelser fra havbunden omkring kampestens-revet viser bl.a. mange almindelige alger, søanemoner, søstjerner og fisk som havkarusse. Selv torsk er blevet set i området til trods for, at bestanden længe har været faldende i Kattegat, siger Virginia Dundas.

Klima- og biodiversitetskrise skal løses sammen

Succesen har betydet, at torske-børnehaverne er blevet udbygget med en slags torske-SFO bestående af 12 3D-printede rev, som skal hjælpe de små torsk med at blive endnu større.

- Gennem alle vores projekter har vi lært, at klima- og biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen. Klimaændringer er en væsentlig grund til, at biodiversiteten falder. Have og skove, der er vigtige økosystemer for biodiversitet, er også vigtige for klimaet, fordi de optager store mængder CO2. På den måde er bevaring af solide økosystemer med høj biodiversitet et bolværk mod klimaskabte naturkatastrofer som tørke og oversvømmelser. Derfor er det så vigtigt at angribe klima- og biodiversitetskrisen på én og samme tid, mener Virginia Dundas, der oplever, at den største udfordring er at kende udfordringerne.  

- Det tager tid at forså dét, vi endnu ikke ved, men som vi burde vide for at kunne tage de rigtige skridt. Derfor bidrager vi også til forskningen på området. Bl.a. mangler vi endnu at kunne måle biodiversitet på samme måde som vi f.eks. kan måle CO2-udslip, siger hun.

Denne artikel er en inspirationshistorie - og ikke et udtryk for hvad der investeres i hos Nordea Invest.

Omtale af lande, selskaber, brancher, gode ideer og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest.

Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.