Norden har vind, vand og viden nok til at føre an i sikker, grøn omstilling

Den 26. september 2022 begyndte havet i Østersøen ud for Bornholm og Sverige at boble voldsomt.

Det viste sig, at der var hul i de store naturgasledninger Nord Stream 1 og 2, der i mange år har sendt gas fra Rusland ud i Europa gennem Tyskland. Hullerne blev siden karakteriseret som planlagt sabotage, blandt andet i dokumentarserien ”Skyggekrigen”. Den viser hvordan lande som Rusland ifølge eksperter og efterretningskilder bruger flådefartøjer, ubåde og undervandsdroner samt civile forskningsfartøjer, fragtskibe og fisketrawlere som led i forberedelsen af sabotage mod kabler med internet, strøm, gas og anden kritisk infrastruktur. Når kritisk energiinfrastruktur er blevet krigsmål, vækker det selvfølgelig bekymring for, om vores system er tilstrækkeligt robust.

- Heldigvis har Norden en særlig mulighed for at vise vejen mod et både grønt og sikkert energisystem, siger Andrea Stengel.

Hun er seniorrådgiver med speciale i elmarkedet i Nordisk Energiforskning; en institution under Nordisk Ministerråd, som koordinerer forskning på energiområdet i de nordiske lande og giver forskningsbaseret rådgivning til de nordiske politikere.

Stærkt nordisk samarbejde kan sikre uafhængighed af kul, olie og gas

Det nordiske energisystem er nemlig det mest sammenkoblede i verden, og landenes forskellige ”energimiks” supplerer hinanden så godt, at vi står stærkt, når vi samarbejder.

Danmark satser meget på sol og vind, men på dage, hvor det ikke blæser, eller solen ikke skinner, har Danmark brug for kapacitet fra sine naboer for at kunne levere strøm til danskerne. Her kan Norge komme til hjælp, fordi Norge har et unikt elsystem, der består af næsten 100 pct. vedvarende energiproduktion fra en masse vandkraft, der kan reguleres – i modsætning til sol og vind, som vi ikke selv er herre over. Vandet ligger nemlig samlet i store indsøer, hvor nordmændene altid kan hente vand, så der også kan produceres el, når elven er frosset til om vinteren eller har lavere vandstand om sommeren.

- Danmark og resten af ​​Norden har udvekslet elektricitet i årtier. I tørre år med kun lidt nedbør i Norge eksporterer Danmark til Norge og omvendt i våde år, hvor Danmark drager fordel af billig elektricitet fra Norge. Vandkraftproduktionen kan svinge med op til 40 pct. mellem våde og tørre år, hvorimod den danske produktion er relativt stabil på årsbasis, forklarer Andrea Stengel og tilføjer:

- På den måde hjælper vi hinanden i Norden – både med at sikre nok energi og kapacitet på tværs af grænserne. De norske vandkraftsdæmninger bruges både til regulering af kapacitet per time og til lagring af vand, dvs. energi, fra foråret og sommeren, hvor smeltevandet fylder dem op, til om vinteren, hvor elforbruget er højest.

Innovativt nordisk samarbejde

Derudover findes mange andre gode eksempler på nordisk samarbejde inden for klima- og sikkerhed. I Danmark har vi for eksempel Klimaalliancen; et partnerskab mellem KL og Realdania, der støtter regioner og kommuner i deres arbejde med at omsætte klimahandlingsplaner og klimaarbejde til effektiv klimahandling.

- Det store fokus på lokal opbakning i kommunerne giver større chance for at få hele befolkningen involveret, hvilket er meget vigtigt for at skabe forståelse for, hvorfor naturindgreb og øgede energipriser kan være nødvendige i den grønne omstilling, samt for hvordan man som forbruger kan spare eller tilpasse sig til et mere fleksibelt forbrug i takt med udbuddet, siger Andrea Stengel, der også nævner havvindprojekter som Kriegers Flak, der er den første havvindmøllepark, som er forbundet til to lande. Med kabler til både Danmark og Tyskland er parken i stand til at sende strøm både mod syd og nord afhængigt af markedet og efterspørgslen.

I Norge findes markedsplatformen Euroflex, der tilbyder fleksibel handel med strøm, hvor elforbrug og -produktion kan tilpasses, så kapaciteten i nettet bliver udnyttet mere effektivt. Det betyder, at kunder, producenter og andre aktører kan ændre hvornår, hvor og hvor meget strøm, de bruger eller leverer, baseret på tilgængelighed, behov og økonomiske incitamenter.

- Målet med fleksibiliteten er at reducere belastningen på elnettet i perioder med høj efterspørgsel, så vi for eksempel lader vores elbiler midt på dagen, når solen skinner, eller om natten når forbruget er lavt, i stedet for når vi kommer hjem fra arbejde, hvor forbruget og dermed priserne er høje. Det øger sikkerheden, fordi nettet ikke belastes så hårdt, som det sker, når alle skal bruge strøm på én gang, fortæller Andrea Stengel.

Også andre dele af energisektoren bistår med fleksibilitet. I Finland findes varmelagringsprojektet Varanto - The Cavern Thermal Energy Storage, som kan lagre energi i form af varme, der kan leveres til det eksisterende fjernvarmesystem. Og i Sverige har vi Stegra Boden, verdens første grønne stålværk, der har ændret måden, man siden jernalderen har produceret stål fra jernmalm på, så vi i dag kan bruge brint i stedet for kul, hvilket reducerer klimabelastningen betydeligt.

Power-to-X har stort nordisk potentiale

Når det gælder brint, har Norden et stort potentiale for at producere Power-to-X (PtX) på grund af store mængder overskudsvind- og vandkraft, som er essentielt for PtX-processen, hvor elektricitet omdannes til andre energibærere som for eksempel brint. 

- Hos Nordisk Energiforskning finansierer vi et stort forskningsprojekt, som analyserer muligheden for at bygge et nordisk transportnetværk for brint. Det vil lette de nordiske landes eksport af brint, samtidig med at det reducerer importen af gas og olie. Det vil både bidrage til et mere grønt og mere sikkert nordisk energisystem, siger Andrea Stengel.

Alt dette kræver dog i høj grad accept fra de nordiske befolkninger, som skal forstå, hvorfor ny energiinfrastruktur er nødvendig og kan medføre naturindgreb (som opførelse af vindmøller) – eller acceptere højere strømpriser i visse perioder til gengæld for en grønnere og sikrere verden.

- Uanset hvordan vi vender og drejer det, udgør energisikkerhed et væsentligt fundament for vores samfund. Basalt set for at vi kan overleve og have en normal hverdag, men også for at sikre økonomisk vækst og uafhængighed i Norden. Her er vedvarende energi og  brint gode eksempel på, hvordan innovative teknologer kan være vækstmuligheder for hele Norden. Så selv om det er ærgerligt med uro i verden, er det betryggende, at vi har et godt udgangspunkt for at løse potentielle udfordringer. Vi har de vedvarende energiressourcer, og vi har en lang tradition for samarbejde mellem de nordiske lands, hvor vi stoler på hinanden og supplerer hinanden godt, fastslår Andrea Stengel.