Norden bugner af innovation, vækst og samarbejde

Et af dem ligger i Hirtshals Havn, hvor energi fra lokale vindmøller bliver udnyttet til at producere brint, så havnens drift hen ad vejen kan blive dekarboniseret – dvs. udlede færre drivhusgasser. Måske kan andre virksomheder i både Danmark og resten af Norden lære af økosystemet i den kommende konstellation med koblingen mellem produktion, industri og distributionsnetværk. Men det kræver, at de får øje på brintprojektet.

- Derfor har vi taget initiativ til en omfattende kortlægning af nordiske brint-værdikæder, der kan give et samlet overblik over status på brint-projekter i Norden via et inaktivt kort, som visualiserer, hvor langt den igangværende udvikling og implementering er, fortæller Karen Ellemann, generalsekretær for Nordisk Ministerråd.

Norden er vægtig og vigtig aktør

Det interaktive kort er ét af flere eksempler på helt konkrete tiltag, som Nordisk Ministerråd har sat i gang for at realisere de nordiske regeringers vision om at gøre Norden til den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030.

Når man hører om visionen, er den ellers ofte ledsaget af luftige vendinger som ”tværsektionelle tiltag”, ”geopolitiske spændinger”, ”sektorpolitiske samarbejdsprogrammer” og ”biobaseret økonomi” – og kan dermed synes meget langt fra dagligdagen for de nordiske virksomheder og borgere.

Men det vil Karen Ellemann gerne nuancere. For ja, nok er samarbejdet på regeringsniveau. Og ja, nok er der lavet strategier, handleplaner og visioner. Men strategierne kommer ned på jorden og ind i nordboernes dagligdag, når de omsættes til konkrete initiativer til gavn for de 27 mio. indbyggere, der til daglig lever under otte forskellige flag, men til sammen udgør den 10. største økonomi i verden.

- På den måde er Norden samlet set en vægtig og vigtig aktør. Også globalt. Derfor ligger det os meget på sinde at stå i spidsen for, at det bliver muligt at dele viden og værktøjer, så de nordiske virksomheder står så stærkt som muligt, siger Karen Ellemann.

Ambition virkeliggøres i tre konkrete spor

For at være i stand til det er den overordnede vision brudt ned i tre områder, der supplerer og styrker hinanden:

• Et grønt Norden, der går ud på at fremme en grøn omstilling af vores samfund og arbejde for kuldioxidneutralitet og en bæredygtig cirkulær og biobaseret økonomi.
• Et konkurrencedygtigt Norden, der går ud på at fremme grøn vækst i Norden baseret på viden, innovation, mobilitet og digital integration.
• Et socialt bæredygtigt Norden, der går ud på at fremme en inkluderende, ligestillet og sammenhængende region med fælles værdier og styrket kulturudveksling og velfærd.

Og inden for hver af de tre områder har Nordisk Ministerråd så taget en række initiativer til at gøre visionen og ambitionerne konkrete og relevante for de nordiske virksomheder.

Det interaktive kort over brintprojekter i Norden er ét eksempel. Et andet er den såkaldte Nordic Circular Econony Playbook, som er en trin-for-trin guide til, hvordan virksomheder kan ændre deres forretningsmodeller fra en lineær (tag-lav-bortskaf) til en cirkulær tilgang, hvor ressourcer genanvendes og udnyttes optimalt. 

- Den er særligt henvendt til produktionsvirksomheder, som med guiden kan få praktisk hjælp til at udarbejde cirkulære forretningsmodeller, samtidig med at de skalerer og holder væksten. Den er fyldt med eksempler fra andre virksomheder, der er på forskellige stadier af den cirkulære omstilling. På den måde behøver den enkelte virksomhed ikke opfinde den dybe tallerken, forklarer Karen Ellemann.

Større nordisk uafhængighed

Et tredje eksempel er etableringen af et nyt, nordisk-baltisk AI-center, der skal fremme udbredelse og innovation af AI i regionen ved at ”fungere som et tværsektorielt knudepunkt for regeringer, økosystemer, virksomheder og organisationer”. Det betyder kort sagt, at de nordiske lande samler ekspertisen ét sted, så både politikere og virksomhedsledere har et stærkt og samlet sted at gå hen, når de står med spørgsmål vedr. AI.

- Et styrket samarbejde om AI-spørgsmål gavner konkurrenceevnen i hele Norden og bidrager til en ansvarlig og bæredygtig udvikling af teknologien, siger Karen Ellemann.

Belært af de senere års udvikling, hvor Rusland pludselig lukkede for gassen til Europa, er hun også glad for, at et af de næste store udviklingsprojekter blandt andet handler om at kortlægge nordiske naturressourcer, så vi kan og i sidste ende gøre os mindre afhænge af kritiske råmaterialer fra bl.a. Kina og Rusland.

- Vi er ikke selvforsynende i Norden, men potentialet er der, tænk bare på de grønlandske råmaterialer. Samtidig er en af verdens største livsforsikringer nordisk, siger hun med henvisning til, at der på Svalbard ligger en frøbank med en sikkerhedskopi af 1,2 millioner plantefrø.

Nordisk samarbejde vigtigere end nogensinde

Den hedder Nordisk Genressource Center (NordGen) og er en slags Nohas Ark for Nordens planter, så de altid kan dyrkes på ny. Samtidig bidrager centerets kontorer i Danmark, Norge og Sverige til at udvikle nye fremtidssikrede krydsninger, fordi klimaforandringer tvinger os til at satse på mere hårdføre planter end dem, vi dyrker i dag

- Nordens styrker udspringer af vores fælles kultur, værdier og historie og ikke mindst vores tradition for og evne til at bruge og samarbejde om naturressourcer. De senere år har vi set, hvor vigtigt dét er, og jo mere, vi arbejder sammen, jo stærkere står vi, når bølgerne går højt omkring os, mener hun.

Her fremhæver Karen Ellemann også det, hun kalder for ”det nordiske guld”, som er den tillid, de nordiske samfund bygger på.

- På den internationale scene er vores høje tillid til hinanden og vores institutioner noget, som andre lande ser efter med længsel. Den skyldes bl.a. vores krav om transparens i den politiske proces, og det er en model, vi skal fastholde og udbygge, afslutter hun.