Hver gang du åbner en app på din telefon, laver en Google-søgning eller leder efter noget på Facebook, bruger du et datacenter.
- Hver gang, vi bruger internettet, opbevarer et datacenter al den data, der skal til, for at vi kan få lige præcis den information, vi efterspørger. Datacentre trækker på så mange forskellige systemer for at levere den rigtige information til os, at 70 pct. af den globale internettrafik faktisk ligger inde i selve datacentrene, fortæller Hitesh Kumar Sahoo.
Han står sammen med sin kollega Dagmawi Alemayehu Bekele bag startup-virksomheden Phanofi, som er et såkaldt deep-tech spin-out fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor de begge var postdocs på Department of Electrical and Photonics Engineering.
- Vi udvikler fotoniske chip-løsninger, som hjælper med at gøre kommunikationen inde i datacenteret mere effektiv, forklarer Hitesh Kumar Sahoo.
Spin-out betyder, at virksomheden udspringer af forskning på universitetet. Fotonisk chip-løsning betyder, at Phanofi bruger lys til at transmittere data på en innovativ måde, som ikke bruger så meget strøm. Deep- tech refererer ofte til innovation, som er stærkt forankret i forskning og udvikling, ofte med IP.
Opfindelsen, som Hitesh Kumar Sahoo og Dagmawi Alemayehu Bekele, står bag, er teknologien bag en chip, der har potentialet til at bringe energieffektiv højhastighedsdatakommunikation ud til alle mennesker ved at gøre datacentre hurtigere, grønnere og mere skalerbare.
Forklaringen er følgende: Den traditionelle trafik i et datacenter kan sammenlignes med en motorvej med tre kørebaner, hvoraf de to er spærret pga. omkostninger og kompleksitet. Dermed kan bilerne – data – kun køre i én bane, hvilket sænker farten. Phanofis teknologi fjerner de to afspærringer, så datatrafikken nu kan køre i alle tre baner, hvilket betyder, at den samme data kommer langt hurtigere frem. Desuden kan løsningen tilpasses behovet i det enkelte datacenter og bruger langt mindre strøm end hidtil.
Vigtig brik for at sænke datacentrenes høje energiforbrug
- Datacentre, som udgør den fysiske infrastruktur for den teknologi, vi er afhængige af både privat og på arbejdet, bruger store mængder strøm til drift af IT-udstyr og til køling af servere. Fremkomsten af kunstig intelligens driver en eksponentiel stigning i datatrafikken og skubber datacentre i retning af et energiforbrug, der ikke er bæredygtigt. Derfor skal vi udvikle innovative, energieffektive løsninger, som kan sikre, at vores internetinfrastruktur kan håndtere fremtidens behov bæredygtigt, siger Hitesh Kumar Sahoo.
Fremkomsten af kunstig intelligens driver en eksponentiel stigning i datatrafikken og skubber datacentre i retning af et energiforbrug, der ikke er bæredygtigt. Derfor skal vi udvikle innovative, energieffektive løsninger.
Allerede nu er datacentrenes energiforbrug på himmelflugt. Det estimeres, at datacentre vil bruge 21 pct. af den globale elektricitet i 2030. Phanofis teknologi har potentiale til at spare omkring 10 pct. af strømforbruget fra datacentre. For et datacenter, som det Facebook (Meta) byggede i Odense, svarer besparelsen til et strømforbrug fra 16.000 danske husholdninger på et år. Det forhindrer udledningen af CO2-ækvivalenter svarende til at brænde 315.000 tønder olie af.
- Vores løsning kan ikke løse alt, men er en vigtig brik i det samlede puslespil og har potentialet til at få en vigtig indflydelse globalt. Vi har med succes demonstreret vores teknologi i laboratoriet og har også vist potentialet til erhvervslivet. Næste skridt er at fabrikere vores første fotoniske chip, som virker sammen med industristandarden og dermed kan blive testet i en kommerciel testopstilling. Det glæder vi os til, siger Hitesh Kumar Sahoo.
Forskning er sjovt i sig selv, men jeg føler ikke, det er fuldendt, før resultaterne finder vej til noget, der kan bruges i virkeligheden.
Lang udviklingstid for hardware
Han har altid været interesseret i entreprenørskab og kan med sin tekniske viden bygge bro mellem kunder og teknologi, så forskningen kan komme ud at gøre gavn i nye løsninger og produkter.
- Gennem hele min karriere har jeg nydt at arbejde i krydsfeltet mellem forskning og kommercialisering af teknologi. Forskning er sjovt i sig selv, men jeg føler ikke, det er fuldendt, før resultaterne finder vej til noget, der kan bruges i virkeligheden. Derfor tog jeg iværksætterkurser under min ph.d. i fotonik og har altid gerne ville stifte en startup, der ville tage forskning ud af laboratoriet og ind i den virkelige verden, siger Hitesh Kumar Sahoo.
Det er lykkedes nu, og på vejen fremad håber Hitesh Kumar Sahoo, at udviklingen af hardware fortsat vil have fokus.
- Dagmawi og jeg mødte hinanden ti år tidligere, da vi startede vores ph.d. på DTU, og vi har været venner og kolleger siden. I 2020 kom Dagmawi på ideen og søgte patent, og det var her, vi besluttede os for at samarbejde om at kommercialisere teknologien. De sidste fire år har vi arbejdet sammen om at udvikle teknologien. Men der er stadig meget udvikling, før produktet er klar til markedet. For når chippen er fremstillet, skal den testes, og så følger en ny runde af tilpasning. Den cyklus kan gentages mange gange, og det er derfor, det tager så lang tid, før hardware kommer på markedet, forklarer han.
Heldigvis er det også processen, som de to iværksættere holder allermest af.
- Allerede nu kan vores teknologi bruges andre steder end i datacentre. Men vores fokus er at blive ved med at udvikle teknologien for at indfri den fulde potentiale og samtidig sikre, at teknologien kan spille en rolle i at muliggøre bæredygtige samfundsmæssige fremskridt.
Omtale af selskaber og/eller sektorer i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
