Egenkapitalen er altid nævnt i årsregnskabet. Til gengæld er der mange store virksomheder, som ikke rapporterer på vandforbrug, sygefravær eller lønforskel mellem CEO og medarbejdere.
En ny undersøgelse publiceret i tidsskriftet Revision & Regnskabsvæsen konkluderer, at kun ca. 40 pct. af landets største, børsnoterede selskaber rapporterer et eller flere ESG-nøgletal i deres årsrapport. Dvs. de nøgletal, som virksomhederne fremlægger om bæredygtighed på de tre områder Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse).
I undersøgelsen ESG-nøgletal i årsrapporten: udbredelsen blandt de største børsnoterede selskaber i Danmark finder cand.merc. og ledelsesassistent i Aalborg Portland Sebastian Glantz, at der fortsat er meget stor spredning i, hvorvidt og hvordan de største selskaber rapporterer ESG-nøgletal. Det konkluderer han på baggrund af en gennemgang af årsrapporter fra 2020.
Nuværende krav til bæredygtighedsrapportering
Virksomheder, der er bange for at overtræde reglerne, eller er i tvivl om rette fremgangsmåde, kan hente hjælp hos Erhvervsstyrelsen, som kontrollerer, at danske virksomheder overholder en lang række krav til indholdet i årsrapporten.
- I dag skal store virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber følge reglerne om redegørelse for samfundsansvar – CSR – i årsregnskabslovens § 99a. Reglerne omfatter de ca. 2.200 største virksomheder. Virksomhederne skal give en række oplysninger relateret til samfundsansvar i deres årsrapport, men det er frivilligt for virksomhederne, om de aktivt ønsker at arbejde med CSR, og hvordan de vil gøre det. Men lovkravet betyder, at de skal forklare og begrunde deres valg – også hvis de ikke har nogen CSR-politikker, fortæller Susanne Thorhauge, kontorchef i Erhvervsstyrelsen.
"Bæredygtighedsoplysningerne vil fremover skulle fremgå af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport"
Det betyder, at virksomhederne skal redegøre for deres politikker for samfundsansvar i forhold til miljøforhold, som bl.a. omfatter, hvordan virksomheden reducerer sit klimaaftryk, sociale forhold, personaleforhold samt forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption og bestikkelse.
- Når virksomhederne rapporterer om bæredygtighed, bruges ofte udtrykket ’ESG’ eller ’ESG-nøgletal’, men det er ikke som sådan et begreb, der anvendes i lovgivningen. De gældende regler i årsregnskabsloven anvender begrebet ’samfundsansvar’. Og de nye regler fra EU, som omfatter en klassifikation for bæredygtige investeringer og et nyt bæredygtighedsdirektiv, taler om ’bæredygtighed’ og ’bæredygtighedsrapportering’, forklarer Susanne Thorhauge.
Fakta: Sådan er reglerne
Eksisterende og kommende EU-regulering ift. bæredygtighedsrapportering for ikke-finansielle virksomheder
Taksonomien for bæredygtige investeringer (allerede vedtaget)
EU-taksonomien for bæredygtige investeringer, der er trådt i kraft den 1. januar 2022, er et klassifikationssystem for økonomiske aktiviteter, der er klima- og miljømæssigt bæredygtige. Taksonomiforordningens artikel 8 indeholder rapporteringsforpligtelser, i første omgang for de store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. I Danmark er der tale om ca. 60 virksomheder. Med det kommende CSRD er det forventningen, at alle store virksomheder vil blive omfattet – dvs. ca. 2.200 virksomheder. Ikke-finansielle virksomheder skal rapportere andelen af deres omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter, der kvalificeres som bæredygtige iht. taksonomiforordningen. Formålet med rapportering efter taksonomiforordningen er i stor udstrækning at give de finansielle virksomheder de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan rapportere om deres bæredygtige investeringer.
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) (under forhandling)
Forslaget til direktivet indeholder krav om, at alle store virksomheder og børsnoterede virksomheder skal rapportere bæredygtighedsoplysninger (fx CO2) efter kommende europæiske standarder. Det svarer ca. til 2.200 danske virksomheder. Bæredygtighedsrapporteringen, som skal placeres i ledelsesberetningen i årsrapporten, skal indeholde en revisorerklæring og offentliggøres i et digitalt, maskinlæsbart format. Forventes vedtaget i 2022.
Ny taksonomi for bæredygtige investeringer
Den 1. januar i år trådte en såkaldt EU-taksonomi for bæredygtige investeringer i kraft. Det er et omfattende klassifikationssystem for økonomiske aktiviteter, som er klima- og miljømæssigt bæredygtige. Rapporteringsforpligtelserne gælder i første omgang for de store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. I Danmark er der tale om ca. 60 virksomheder.
- Virksomhederne skal screene deres økonomiske aktiviteter for bæredygtighed efter et omfattende sæt af tekniske kriterier og rapportere tre nøgletal, som opgør den andel af økonomien, som kommer fra bæredygtige aktiviteter. Virksomheder skal således rapportere andelen af deres omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter, der er bæredygtige, siger Susanne Thorhauge.
Reglerne er trådt i kraft den 1. januar 2022, og oplysningerne skal ind i virksomhedens årsrapport i ledelsesberetningen første gang, der aflægges årsregnskab efter denne dato. Der er dog en overgangsordning frem til 1. januar 2023, hvor der kun skal rapporteres en delmængde af de fulde oplysningskrav.
"De nye regler fra EU omfatter en klassifikation for bæredygtige investeringer og et nyt bæredygtighedsdirektik"
CSRD – det nye bæredygtighedsdirektiv
Ved siden af taksonomien fremsatte EU-kommissionen den 21. april 2021 et forslag om virksomheders bæredygtighedsrapportering i form af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der skal erstatte det nuværende NFRD (Non Financial Reporting Directive).
- CSRD-forslaget er fortsat under forhandling. Vi kan derfor ikke sige noget om, hvordan de endelige regler kommer til at se ud. Men når det nye direktiv er vedtaget, skal det erstatte de regler, der i dag gælder efter årsregnskabslovens § 99a, og reglerne skal implementeres i bl.a. årsregnskabsloven, forklarer Susanne Thorhauge.
Ifølge dette forslag skal alle store virksomheder samt børsnoterede virksomheder fremover rapportere om bæredygtighed efter kommende obligatoriske europæiske standarder. I Danmark vil det forventeligt omfatte de ca. 2.220 virksomheder, som også i dag er omfattet af kravene i årsregnskabslovens § 99a. Med vedtagelse af direktivforslaget om bæredygtighedsrapportering (CSRD) vil de samme virksomheder blive omfattet af taksonomiforordningen.
- Kravene om bæredygtighedsrapportering efter CSRD kommer ved siden af de krav, der følger af taksonomiforordningen. Direktivet fastsætter nogle overordnede krav, som udfyldes af en række obligatoriske standarder, der vil stille en række detaljerede oplysningskrav til virksomhederne, også i form af tal. Derudover forventer vi også, at der kommer krav i forhold til revision af bæredygtighedsoplysningerne og krav om digital indberetning, siger Susanne Thorhauge.
Bæredygtighedsoplysningerne vil skulle fremgå af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport, modsat i dag, hvor virksomhederne kan vælge at placere oplysningerne i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside. Det kan være i en selvstændig rapport, som offentliggøres på hjemmesiden. Der skal blot være henvist til den i ledelsesberetningen.
Erhvervsstyrelsen forventer, at direktivet bliver vedtaget i EU i 1. halvår 2022 under det franske formandskab.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
