Den amerikanske milliardær Warren Buffett, som er blandt verdens mest succesfulde investorer, har aldrig lagt skjul på, at han foretrækker at sidde i sin hjemby Omaha i Nebraska og træffe beslutninger frem for midt på Wall Street i New York. For når markederne bliver nervøse, aktiekurserne falder, og lokale investorer reagerer på dagens dårlige nyhed, gør 2.000 kilometers afstand det lettere at holde fast i det lange perspektiv uden at blive revet med af daglige rygter og panik.
- Det er det samme perspektiv, vi har, når vi investerer i emerging markets, for vækstmarkederne rummer nogle af verdens hurtigst voksende økonomier og er en afgørende del af den globale AI-værdikæde. Men potentialet kommer ikke uden risiko, og derfor kan fysisk afstand være en fordel, forklarer Jakob Zierau, porteføljeforvalter hos Nordea Asset Management.
Ikke alle æg i samme vækstkurv
Emerging markets spænder vidt – fra Taiwan og Sydkorea over Kina og Indien til Latinamerika, Østeuropa og Afrika – og er kendt for at reagere voldsomt på alt fra geopolitik og handelskonflikter til ændrede renter og lokal politisk uro. Derfor forsøger Jakob Zierau og hans kollega Pierre-Henri Cloarec heller ikke at bygge porteføljen ud fra én bestemt forudsigelse om, hvor den næste krise rammer. I stedet forsøger de at sikre, at ingen investeringer er afhængige af, at den samme væksthistorie fortsætter.
- Det vigtigste er at diversificere porteføljen, så investorerne ikke bliver for eksponeret mod én bestemt risiko, én sektor eller ét land, fortæller Pierre-Henri Cloarec.
Men det kan være lettere sagt end gjort. En portefølje kan sagtens indeholde mange forskellige aktier, som i virkeligheden er afhængige af præcis den samme udvikling. Derfor handler risikospredning for de to forvaltere ikke kun om antallet af selskaber. Det handler også om at finde virksomheder, der kan tjene penge på forskellige måder.
Vækstmarkederne rummer nogle af verdens hurtigst voksende økonomier og er en afgørende del af den globale AI-værdikæde.
AI i den ene ende, banker i den anden
Konstruktionen kan beskrives som en barbell- eller vægtstangstrategi. I den ene ende af vægtstangen ligger nogle af de virksomheder, der lige nu leverer den højeste vækst: AI- og teknologiselskaber i Taiwan og Sydkorea, som producerer chips, hukommelse og anden hardware til det globale AI-boom. Men hvis hele porteføljen var bygget op omkring den historie, ville den samtidig blive meget sårbar, hvis AI-forventningerne pludselig vendte.
Derfor ligger der noget helt andet i den anden ende af vægtstangen, blandt andet banker og finansielle selskaber som ungarske OTP Bank og Nubank i Latinamerika samt den polske e-handelsplatform Allegro. Fælles for dem er ikke, at de mangler vækst, men at væksten kommer andre steder fra. En digital bank som Nubank kan eksempelvis vokse, når flere mennesker får en bankkonto, et betalingskort eller adgang til lån, mens Allegro er eksponeret mod den fortsatte udbredelse af e-handel i vækstmarkederne. De behøver derfor ikke at være afhængige af, om efterspørgslen efter AI-chips fortsætter med at eksplodere.
- AI giver lige nu enorm vækst og har leveret meget af markedets afkast. Men vi har også brug for noget andet, der kan stabilisere porteføljen og gøre den mere robust, hvis AI-boomet på et tidspunkt bliver udfordret, siger Pierre-Henri Cloarec.
Den stabiliserende del af porteføljen behøver altså ikke at være ensbetydende med lav vækst. Pierre-Henri Cloarec peger eksempelvis på større adgang til finansielle ydelser som en strukturel drivkraft for vækst i emerging markets. I Mexico har kun omkring 40 procent af befolkningen en bankkonto. Det betyder, at en stor del af befolkningen endnu ikke har samme adgang til eksempelvis betalingskort, lån og andre bankydelser, som er en selvfølge i mere modne økonomier.
Når vinderne bliver dyrere
Barbell-strategien handler derfor ikke om at vælge mellem vækst og sikkerhed. Den handler om at kombinere forskellige former for vækst, som ikke nødvendigvis går op og ned på samme tid.
Vægtstangen står heller ikke stille. Når en del af markedet stiger kraftigt, ændrer forholdet mellem potentiale og risiko sig. Og det er netop sket efter de store kursstigninger i dele af den asiatiske teknologisektor. Derfor har forvalterne taget gevinster hjem i udvalgte IT-selskaber og flyttet noget af kapitalen mod billigere muligheder i blandt andet Latinamerika og Østeuropa, især inden for finans og e-handel.
- Det er et vigtigt element i risikostyringen. For et godt selskab er ikke nødvendigvis en god investering til enhver pris. Og når én del af porteføljen har leveret meget store afkast, kan det være netop dér, risikoen er vokset mest, forklarer Jakob Zierau.
Samtidig rummer porteføljen kinesiske selskaber inden for energi- og strøminfrastruktur. De er eksponeret mod en tredje udvikling: Kinas langsigtede udbygning af elnettet, vedvarende energi og energilagring.
Dermed står forskellige dele af porteføljen på forskellige ben: AI, større adgang til finansielle ydelser, e-handel og energiinfrastruktur, hvilket sikrer, at hvis én væksthistorie svigter, er de andre ikke nødvendigvis afhængige af den samme udvikling.
