For at tage de gode nyheder først: Selvom økonomien er urolig lige nu, er risikoen for en regulær finanskrise ikke særlig stor, fordi vi gennem de sidste 15 år har lavet en lang række tiltag i det økonomisk-politiske system, der effektivt imødegår risikoen.
Det vurderer Svend Erik Hougaard Jensen, der er professor i økonomi ved CBS og tidligere medlem af Det Systemiske Risikoråd, som løbende rådgiver regeringen for at undgå nye kriser i finanssektoren.
- Men det er på ingen måde det samme som at sige, at økonomien er krisefri. Der er masser af usikkerheder derude, som betyder, at mistillid, rentestigninger og boligprisfald stadig er på dagsordenen. Men det er med en gennemslagskraft, som er mindre, end vi tidligere har observeret, tilføjer han.
Derfor er økonomien mere robust i dag
Det skyldes bl.a., at Det Systemiske Risikoråd rådgiver regeringen om, hvor stor den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer bør være. Bufferen, der skal bruges til at modstå hurtigopstående finansielle kriser, er et ekstra polstringskrav til bankerne, som blev indført efter finanskrisen for at sikre robustheden i det finansielle system. Hvis bufferen er for lille, kan regeringen bede pengeinstitutterne om at lette foden fra speederen og lægge x antal milliarder til side, som hverken må lånes ud eller udbetales som udbytte, så længe økonomien risikerer at blive overophedet eller ligefrem at koge over.
- Det har i sig selv en stabiliserende effekt at have et råd som dette, hvor centrale aktører mødes jævnligt, da det er med til at begrænse risikoen for, at der opbygges risici i stilhed, som går under radaren. Det er et godt eksempel på, at vi har lært af finanskrisen i 2008 i forhold til at forberede institutionerne i det politiske og regulatoriske system, så kriser ikke igen sker med samme store gennemslagskraft som i 2008, hvor vi nok var tættest på den depression, verden oplevede i 1930’erne med bankkrak, virksomhedskonkurser, faldende aktiekurser, mistede boliger, stigende arbejdsløshed og fald i BNP til følge, siger Svend Erik Hougaard Jensen.
Både i 1930’erne og i 2008 var der tale om regulære finansielle kriser, som ifølge Svend Erik Hougaard Jensen er kendetegnet ved at være dybe og systemiske; dvs. at de ikke bare rammer enkeltpersoner, virksomheder eller sektorer isoleret, men spreder sig gennem hele samfundets systemer og truer deres funktion.
- Her får banker og andre finansielle institutioner store problemer. Kreditgivningen begynder at gå i stå, så det bliver markant sværere og dyrere for både privatpersoner og virksomheder at låne penge, selvom de har en sund økonomi; såkaldt credit crunch. Der sker ofte også store fald i priserne på boliger og aktier, og som det allervigtigste spreder mistilliden sig som ringe i vandet, forklarer Svend Erik Hougaard Jensen.
Vi skal tage udviklingen i USA alvorligt, fordi amerikansk økonomi spiller så afgørende en rolle globalt. Men samtidig står vi langt stærkere i dag end før finanskrisen.
Økonomisk uro vælter ikke systemet
I modsætning til en finansiel krise er en økonomisk krise – eller økonomisk uro, som det, vi oplever lige nu – kendetegnet ved større udsving i renter og aktiekurser, som giver en midlertidig usikkerhed, men hvor de finansielle institutioner fortsat fungerer helt normalt. Det betyder f.eks., at du kan stå op om morgenen og erfare, at du skal refinansiere dit F1-lån til 2,8 procent i stedet for 2,4 procent, eller at du skal betale 1.800 kroner ekstra om måneden for hver million, du har lånt i dit F5-lån.
- Det har bestemt betydning for den enkelte. Men det er ikke noget, der får samfundet til at bryde sammen. Og i modsætning til deciderede finansielle kriser er der under økonomisk krise eller uro ikke tale om, at kredit stopper, at der sker store fald, eller at der opstår dyb mistillid, men derimod om begrænset effekt, midlertidig usikkerhed og grundlæggende tillid, forklarer Svend Erik Hougaard Jensen.
Regulære finanskriser udvikler sig i et univers, hvor ingen rigtig lægger mærke til det, fordi de typisk er kulminationen på en lang periode med optimisme.
Sådan opstår finansielle bobler og kriser
Over årene er vi ifølge professoren blevet markant bedre til at regulere og styre samfundsøkonomien, uden at vi har ændret den fundamentale måde, som økonomien virker på; nemlig at der opstår innovationer i det økonomiske og finansielle system, hvor ting bliver produceret og udført smartere. Det giver vækst og produktionsinvesteringer i det økonomiske system. Så kobler den finansielle sektor sig på udviklingen og bliver mere optimistisk og dermed også mere villig til f.eks. at låne penge ud.
Den cyklus kører i en længere periode, hvor det går op og op og op, så der hen ad vejen opbygges bobler, som til sidst brister.
- Empirisk kan vi over en 100-årig periode se, at regulære finanskriser udvikler sig i et univers, hvor ingen rigtig lægger mærke til det, fordi de typisk er kulminationen på en lang periode med optimisme, hvor det går rigtig godt. Kriserne har ofte det fællestræk, at der har været mindre opsving med optimisme og projekter, der er sat i søen i tillid. Og så sker der noget, som vi ikke selv er herre over, men som udløser, at vi så pludselig står med både husholdninger, virksomheder og stater, som har bygget for meget gæld op, og så bliver der udløst en krise, forklarer Svend Erik Hougaard Jensen.
Skyggebanker og amerikansk gæld bekymrer
Derfor er han også bekymret over særligt to ting. For det første de såkaldte skyggelån, hvor private selskaber agerer banker uden for det klassiske banksystem og tilbyder lån til virksomheder og private på vilkår, som er mere favorable end dem, de ville få hos de almindelige banker.
En rapport fra Den Internationale Valutafond, IMF, viser, at private fondes udlån udgør en stadigt større andel af den samlede finansielle sektor. For ti år siden forvaltede private fonde udlån for 500 milliarder dollar – nu er tallet 2.000 milliarder dollar.
- Omfanget af långivning uden om det, samfundet regulerer, udgør en potentiel risiko, som vi skal være opmærksomme på. For hvis f.eks. stigende oliepriser medfører stigende inflation, som afføder højere renter, så risikerer vi, at virksomheder og private, der har optaget disse risikable lån, som de ikke kunne få i banken, ikke kan betale deres lån tilbage. Og så kan sektoren kollapse, forklarer han.
Oveni det har USA lige nu en offentlig gæld på langt over 100 pct. af BNP. Det er slemt i sig selv, men hvad værre er, giver gældstallet ikke det fulde billede af størrelsen på den finanspolitiske ubalance i USA, som opstår, når statens indtægter og udgifter ikke hænger sammen på lang sigt. Ifølge Svend Erik Hougaard Jensen er det nemlig ikke nok at kigge isoleret på gælden. For bagved gælden ligger et demografisk pres – det, man har lovet at give ældre i pension og services koblet sammen med aldringen af befolkningen – som betyder, at misforholdet mellem USA's indtægter og udgifter, dvs. den finanspolitiske ubalance er langt større end den offentlige gæld, som i forvejen er ekstremt høj.
- Finanspolitikken i USA er gået under radaren, og spørgsmålet er, om finansmarkederne har tilstrækkeligt blik for, hvor stor ubalance der er i den amerikanske økonomi, og om det udgør en potentiel trussel mod det finansielle system. Bekymringen er, at USA bliver et nyt Grækenland, siger Svend Erik Hougaard Jensen.
Der er masser af usikkerheder derude, som betyder, at mistillid, rentestigninger og boligprisfald stadig er på dagsordenen. Men det er med en gennemslagskraft, som er mindre, end vi tidligere har observeret.
USA’s økonomi kan blive et globalt problem
En af dem, der mener, at det står slemt til, er hans kollega fra Boston University, professor Laurence Kotlikoff. Han afholdt for nylig en alarmerende offentlig forelæsning på Copenhagen Business School om ”USA’s ekstreme finanspolitiske insolvens og mulige løsninger”. De vigtigste pointer var, at USA reelt er statsfinansielt bankerot og befinder sig i en dårligere finanspolitisk situation end Italien. USA’s økonomiske problemer er ifølge Kotlikoff resultatet af en økonomisk model, der i 70 år har bygget på, at ressourcer flyttes fra yngre generationer til ældre generationer, samtidig med at de unge får at vide, at de senere selv vil kunne gøre det samme.
- Den omfattende omfordeling mellem generationerne siden Anden Verdenskrig kan blandt andet ses i amerikanernes forbrugsmønstre på tværs af aldersgrupper. Omfordelingen kan også aflæses i det markante fald i den amerikanske opsparingsrate. Ifølge Kotlikoff kræver situationen omfattende reformer af sundhedsvæsen, social sikring, skattesystem og uddannelse, hvis USA skal undgå en dybere økonomisk krise, og han stiller spørgsmålet, om det vil være nok til at holde landet ude af den økonomiske afgrund, fortæller Svend Erik Hougaard Jensen.
Når dollaren er verdens reservevaluta, og den amerikanske økonomi er så dybt integreret i det globale finansielle system, kan man frygte, at en eventuel amerikansk gældskrise vil sprede sig og ramme investorer og samfund over hele verden. Men Svend Erik Hougaard Jensen er stadig en behersket optimist.
- Vi skal tage udviklingen i USA alvorligt, fordi amerikansk økonomi spiller så afgørende en rolle globalt. Men samtidig står vi langt stærkere i dag end før finanskrisen. Vi har fået bedre regulering, stærkere banker og institutioner, der er langt mere opmærksomme på systemiske risici. Så vi er ikke på vej ind i en krisefri økonomi eller en krisefri finansverden. Men vi har ikke længere den samme store styrke i de kriser, vi oplever, siger Svend Erik Hougaard Jensen.
