Øresundsbron har forbundet Danmark med Sverige siden indvielsen den 1. juli 2000. Men selv om der i 25 år kun har været 15,9 kilometer fra København til blandt andet arbejde og erhvervsliv i Sverige, så er der stadig et uforløst potentiale i det dansk-svenske samarbejde.
- Øresundsbron har været helt afgørende for regionens udvikling, hvor målet er at nå 30.000 daglige pendlere i 2030. Men for at lykkes er det nødvendigt, at Danmark og Sverige får et endnu tættere samarbejde for at nedbryde grænsehindringer, siger Jan Juul Christensen, Managing Director for Greater Copenhagen.
Strategisk udsyn og praktisk problemløsning
Greater Copenhagen er et politisk partnerskab mellem 85 kommuner og fire regioner – Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Skåne og Region Halland – med én fælles ambition: at udvikle en af Europas mest konkurrencedygtige metropolregioner. Tilsammen repræsenterer samarbejdet 4,5 millioner borgere, hvilket gør regionen til EU’s sjette største metropolregion, hvis man spørger EU’s statistikkontor Eurostat. En størrelse, der ikke bare skaber identitet, men også international gennemslagskraft.
- Når vi lægger kræfterne sammen som én region, får vi pludselig en mulighed for at have dialog med og tiltrække helt andre virksomheder til Sydsverige og Østdanmark, end hvis vi var hver for sig. Det er spændende, men også en udfordring at få to landes systemer til at snakke mest optimalt sammen både strategisk og lavpraktisk, fortæller Jan Juul Christensen.
Da Jan Juul Christensen den 1. august 2024 satte sig i direktørstolen hos Greater Copenhagen, trådte han ind i en rolle, hvor både politisk fingerspidsfornemmelse, strategisk udsyn og praktisk problemløsning er afgørende kompetencer. Den 56-årige tidligere Senior Vice President i Københavns Lufthavn og mangeårige kommunikations- og public affairs-profil har bevæget sig i krydsfeltet mellem politik, infrastruktur og erhvervsudvikling det meste af sit arbejdsliv. Nu står han i spidsen for Nordens største grænseoverskridende samarbejde.
- Vi kortlægger, hvor tandhjulene ikke passer sammen og kommer gennem dialog med både politikere, virksomheder og grænsependlere med bud på, hvad man så kan gøre for at få ensrettet lovgivning eller få lavet særregler, der flytter grænsehindringerne, så det for eksempel bliver lettere at rekruttere og få et job på tværs af grænsen mellem Sverige og Danmark, fortæller Jan Juul Christensen.
Øresundsbron har været helt afgørende for regionens udvikling, hvor målet er at nå 30.000 daglige pendlere i 2030. Men for at lykkes er det nødvendigt, at Danmark og Sverige får et endnu tættere samarbejde.
Ny Øresundsaftale viser gode takter
Derfor glæder det ham også, at der de senere år er sket fremskridt på en række arbejdsmarkedsområder, så vilkårene lettes for de mere end 20.000, der allerede pendler dagligt mellem Danmark og Sverige – men også for dem, som drømmer om at gøre det.
Et eksempel er den nye Øresundsaftale, der blev indgået mellem den danske og svenske regering i sommeren 2024. Den medfører blandt andet færre administrative byrder for både pendlere og arbejdsgivere, ligesom aftalen rydder op i og forenkler de nuværende beskatningsregler. Konkret har den for eksempel ændret reglerne for hjemmearbejde. Tidligere skulle medarbejdere, der boede i Sverige og arbejdede i Danmark, dokumentere, at 51 procent af deres tid blev tilbragt på arbejdspladsen – målt over tre måneder – for at den danske arbejdsgiver ikke skulle betale socialforsikring i Sverige. Det skabte kæmpe administrativt bøvl. Nu opgøres det over et år – en løsning, der passer langt bedre til moderne arbejdsliv.
Derudover kom der i forbindelse med Øresundsbroens 25-års jubilæum 1. juli 2025 en erklæring mellem Sverige og Danmark underskrevet af den danske og svenske statsminister, som sætter retning for samarbejdet i Øresundsregionen fremover.
- Denne erklæring sætter øget fokus på, at myndighederne bliver bedre til at tale sammen gennem et mere formaliseret samarbejde mellem for eksempel Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark og så den svenske Arbejdsformidlingen. Det hilser vi velkommen, eftersom politiske beslutninger og deraf følgende bureaukrati selvsagt ikke skal stå i vejen for at kunne matche dansk arbejdskraftbehov med svenske kompetencer, siger Jan Juul Christensen.
Vi kortlægger, hvor tandhjulene ikke passer sammen og kommer gennem dialog med både politikere, virksomheder og grænsependlere med bud på, hvad man så kan gøre for at få ensrettet lovgivning eller få lavet særregler, der flytter grænsehindringerne.
Stadig uudnyttet potentiale
Men selv om erklæringen fra regeringerne er en god nyhed for befolkningen og virksomhederne i regionen, er der stadig et uudnyttet potentiale i regionen, som Greater Copenhagen fortsat arbejder for at forløse.
For eksempel tæller det ikke som “aktiv jobsøgning” i det danske a-kassesystem, hvis en dansk ledig søger job i Sverige, ligesom danskere ikke kan se job på svenske jobportaler og omvendt, selv om der i høj grad er brug for at flytte arbejdskraft fra den ene side af sundet til den anden.
- Vi mener, der bør laves en regel i grænseregionen, så jobsøgning i en radius af 80 kilometer tæller i a-kassesystemet i de to lande, og at borgerne skal have adgang til jobopslag i begge lande, så vi sikrer, at der er den tilgængelighed til arbejdskraften, som der bør være, siger Jan Juul Christensen.
En anden udfordring er skattetekniske problemer, der for eksempel opstår, hvis en virksomhed har en filialstruktur. Hvis en svensk medarbejder fra en svensk filial af en dansk virksomhed er til møder i virksomhedens hovedsæde i København, skal der afregnes skat for den dag, de er der, hvilket kan give så meget praktisk bøvl, at det forhindrer nogen i at holde de møder, de har brug for.
- Det gælder hele tiden om at passe på, at ny lovgivning ikke skaber problemer, og at digitale systemer kan tale sammen på tværs af landegrænser. Og så skubber vi også på en udvikling, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere kan møde hinanden og lave konkret matching i de brancher, der mangler arbejdskraft – som for eksempel servicesektoren i Danmark, fortæller Jan Juul Christensen, der har brugt meget tid på at komme ud og tale med alle de mennesker, som er berørt af at bo i grænseregionen.
- Der er mere, der binder os sammen, end der adskiller os. Det skal vi udnytte til endnu mere samarbejde, for det gør alle stærkere. Sammen kan vi ganske enkelt mere, siger han.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
