AI ligner på overfladen en amerikansk historie, men når verdens største techselskaber investerer milliarder i kunstig intelligens, bliver pengene ikke kun i Silicon Valley. De bevæger sig i stor stil videre gennem en lang værdikæde af chips, servere, hukommelse, datacentre og strøm. Og her spiller virksomheder i især Taiwan og Sydkorea en rolle, som er svær at komme uden om.
- AI er ikke kun software. Kunstig intelligens kræver fysisk hardware, chips, datacentre og enorme mængder strøm. En afgørende del af det maskinrum ligger i markeder som Taiwan og Sydkorea, og det er en af de vigtigste væksthistorier på emerging markets lige nu, fortæller porteføljeforvalterne Pierre-Henri Cloarec og Jakob Zierau fra Nordea Asset Management.
AI-maskinrummet ligger i Asien
Ifølge Nordea Asset Management kontrollerer virksomheder fra de to lande tilsammen omkring 80-90 procent af den globale værdikæde for AI-chips. Man kan med andre ord næsten ikke bygge den globale AI-infrastruktur uden emerging markets.
- Kunstig intelligens kan virke uhåndgribelig. Man skriver et spørgsmål på sin skærm og får et svar få sekunder senere. Men bag svaret ligger enorme mængder håndgribelig, fysisk infrastruktur. Når du fx beder en AI om en opskrift, aktiverer du servere i datacentre, der fylder det samme som ti fodboldbaner. Det er tusindvis af tons stål, kobber og mikrochips, der summer i kor for at give dig det svar, forklarer Pierre-Henri Cloarec og uddyber:
- Når investeringerne i AI vokser, har man stadig brug for hardwaren og alt det, der bliver produceret i emerging markets. På den måde er AI-boomet et godt eksempel på, at meget bliver udviklet og designet i Vesten, men produceret i vækstmarkeder, hvilket giver vækstmarkederne mulighed for at få del i AI-boomet, selv om investeringerne i første omgang kommer fra amerikanske tech-selskaber.
Kina har investeret massivt i vedvarende energi, energilagring og udbygning af el-infrastruktur.
Forventningerne er eksploderet
Udviklingen kan allerede aflæses i forventningerne til virksomhedernes indtjening, og her er det mest opsigtsvækkende ikke kun, at analytikerne forventer høj vækst. Det er, hvor hurtigt de har måttet hæve forventningerne. Ved begyndelsen af 2026 forventede analytikerne ifølge Nordea Asset Management en indtjeningsvækst på omkring 40 procent i IT-sektoren i vækstmarkederne. I februar var forventningen steget til omkring 80 procent, og derefter til 97 procent. Og ved udgangen af april lød den på omkring 140-150 procent.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, om de eksplosive forventninger også kan genfindes hos de virksomheder, der skal levere chips og hardware til AI-boomet. Derfor forsøger de to forvaltere at komme så tæt på værdikæderne som muligt. Pierre-Henri Cloarec har blandt andet været i Taiwan for at møde selskaber og få et billede af ordrebøger, efterspørgsel og mulige flaskehalse, mens Jakob Zierau har gjort det samme i Sydkorea.
- Besøgene bestyrkede os i, at AI-efterspørgslen ikke alene er drevet af forventninger på aktiemarkedet, men også kan mærkes hos virksomhederne i værdikæden, om end det stadig er vanskeligt at vurdere, hvor stor efterspørgslen i sidste ende kan blive, siger han.
Og netop den usikkerhed er væsentlig. For hvis efterspørgslen fortsætter med at overraske positivt, kan analytikernes indtjeningsforventninger vise sig at skulle endnu højere op. Omvendt bliver risikoen større, jo højere forventningerne allerede er skruet op.
Kina giver den anden halvdel af AI-historien
Svaret afhænger også af, hvad kunstig intelligens kan bruges til, og her leverer Kina den anden halvdel af AI-fortællingen. For én ting er produktion, noget andet er anvendelse: Store kinesiske teknologiselskaber som Alibaba og Tencent har enorme digitale platforme og brugerbaser, hvor AI kan integreres i blandt andet e-handel, cloud-løsninger, betalinger og underholdning. Det betyder, at Kina ikke kun producerer fysisk teknologi, men også kan rulle AI ud til enorme mængder af virksomheder og forbrugere.
- Nogle af de kinesiske forbrugerteknologiselskaber kan nå op mod en milliard mennesker. Det er en skala, som er meget svær at finde andre steder, siger Jakob Zierau, der også peger på, at endnu en overset kinesisk AI-historie gemmer sig i vores stikkontakter.
For jo flere datacentre der bygges, og jo mere computerkraft der tages i brug, desto større bliver behovet for strøm, energilagring og et elnet, der kan håndtere belastningen. Derfor kan det vise sig, at ikke kun chips, men også elektricitet bliver en knap ressource i AI-kapløbet.
- Her kan Kina have en fordel, for landet har investeret massivt i vedvarende energi, energilagring og udbygning af el-infrastruktur. Hvis adgangen til rigelig og stabil strøm bliver en stadig vigtigere begrænsning for AI, kan de investeringer få strategisk betydning, vurderer han.
Når du beder en AI om en opskrift, aktiverer du servere i datacentre, der fylder det samme som ti fodboldbaner. Det er tusindvis af tons stål, kobber og mikrochips, der summer i kor for at give dig det svar.
Fra chips til beton
Men pengene kan bevæge sig endnu længere ud i økonomien. Datacentre skal ikke bare have chips og strøm, men også bygges og forbindes med den nødvendige infrastruktur. Derfor kan AI-investeringerne med tiden brede sig til selskaber inden for blandt andet byggeri, energiinfrastruktur og ejendomme.
- Det kan være generatorer eller vindmøller, men også beton til infrastrukturen eller ejendomsselskaber, der har den jord, hvor datacentrene skal bygges. Der er mange måder, udviklingen kan sprede sig på, siger Jakob Zierau.
AI-boomet kan dermed brede sig som ringe i vandet: fra den amerikanske techgigant, der investerer i regnekraft, til de asiatiske selskaber, der producerer hardwaren, og videre ud til den fysiske infrastruktur omkring datacentrene. Men selv om der lige nu er voldsomme vækstrater i emerging markets, betyder det imidlertid ikke, at enhver virksomhed med AI i sin fortælling automatisk er en god investering. For når forventningerne stiger, gør aktiekurserne det ofte også.
- Værdiansættelserne i blandt andet Sydkorea er steget markant. Det gør det vigtigere at skelne mellem virksomheder, der faktisk får del i væksten, og selskaber, hvor forventningerne allerede er løbet forud for indtjeningen. Men det ændrer ikke på, at en afgørende del af det maskinrum, der ligger bag kunstig intelligens, findes i emerging markets, siger Pierre-Henri Cloarec.
