Benjamin Svejgaard har en storebror, der lærte Benjamin at programmere en computer, da han var otte år. I sin barndom interesserede han sig også meget for science fiction - en genre, der udforsker konsekvenserne af videnskabelige fremskridt og teknologiske udviklinger og undersøger spørgsmål om menneskets natur, samfundets udvikling og vores forhold til det ukendte. Siden blev Benjamin Svejgaard læge, og i dag kombinerer han sine interesser for programmering, si-fi og lægevidenskab i sit arbejde på Aalborg Universitet, hvor han er neurologisk læge med speciale i blodpropper.
- De sidste fem år har jeg arbejdet med teknologi, som forbedrer og reparerer menneskehjernen. Blandt andet har jeg og mine kollegaer lavet forsøg, der viser, hvordan elektriske impulser og tankekraft kan forbedre kontakten mellem hjerne og arm, når patienter er lammede efter hjerneblødninger og blodpropper, fortæller han.
Chips i hjernen – nu uden ledninger
Det sker via en såkaldt BCI, en hjerne-computer-forbindelse, som kan udnytte hjernens formbarhed til at danne nye signalveje. Lidt forsimplet forklaret sendes en lille smule strøm til patientens muskler i den arm, der er lam, mens patienten forsøger at bevæge armen; strøm, som patienten ikke kan mærke, men som hjernen kan registrere. På den måde kan forskerne bilde hjernen ind, at den selv har bevæget armen. Og på den måde bliver signalerne mellem hjerne og arm større med det resultat, at nogle patienter efter et sådant træningsforløb rent faktisk selv er i stand til at lave bevægelsen.
- Vi mangler dog stadig at finde ud, hvorfor nogle patienter får rigtig meget ud af træningen og andre ikke gør. Men det er vi i fuld gang med, siger Benjamin Svejgaard, der også ofte holder foredrag om hjernens udvikling, uløste mysterier i neurovidenskaben og fremtiden for menneskelig og kunstig intelligens.
Og eksemplerne er mange – her blot nogle få: Allerede i 2004 fik den dengang 25-årige Matthew Nagle opereret en chip ind i hjernen, så han kunne styre sin computer og sit tv. I 2015 fik 29-årige Nathan Copeland hjælp fra en hjernechip til at styre en robotarm på sin kørestol og opfange sansesignaler fra armen, så han kan mærke, hvad robotarmen rører ved, fuldstændig som hvis det var hans egen arm. Og for nylig fik 29-årige Nolan Arbaugh, der blev lam fra skuldrene og ned efter en dykkerulykke, som den første indopereret et implantat fra Elon Musks firma Neuralink, så han kan styre en computer med tankens kraft.
- Som eksemplerne viser, er det ikke så banebrydende at sætte chips i hjernen på mennesker. Det har vi gjort i mange år. Det banebrydende ved Arbaughs operation er, at der er en chip, hvor opkoblingen til computeren er trådløs, så patienten ikke går med ledninger, der stikker ud af hovedet, forklarer Benjamin Svejgaard.
AI kan være et farligt værktøj, hvor vi altid skal holde os for øje, at den er vores assistent og ikke bliver så dovne, at balancen tipper. Man skal være klog for ikke at blive dum af AI.
Nye talestyringssystemer
Til gengæld er det nyt, at der de senere år er udviklet talestyringssystemer, hvor en hjernechip kan aflæse brugerens intentioner om tale og oversætte dem til computergenereret tale næsten øjeblikkeligt.
Det har f.eks. hjulpet 50-årige Ann, som er lammet og stum efter en blodprop i hjernen, men som takket være ny teknologi kan udtrykke sig ved tankens kraft. Det sker ved hjælp af kunstig intelligens på tre niveauer: Først aflæser en chip patientens hjernesignaler og laver dem til et lydbillede, der svarer til det ord, patienten tænker – f.eks. ordet ’godmorgen’. På det næste niveau tager chippen lydbilledet og laver en sandsynlighedsberegning på, hvad det næste ord er, patienten vil sige – ud fra, hvad patienten plejer at sige. Lydbilledet laves altså om til sandsynlighed for ord ligesom den ordforudsigelse, vi kender, når vi skriver en sms på vores mobil. Og til sidst tager chippen gamle lydoptagelser, f.eks. en podcast eller en tale, og laver en AI, der kan reproducere patientens stemme, så den lyder, som før hun blev syg.
Patienten kan altså nu føre en telefonsamtale med en veninde eller tale med sine børn, hvis de er kede af det ved at tænke: ’jeg vil sige det her’ – og så, uden at taste på noget, kommer ordene ud af højttalerne i hendes egen stemmes klang.
- Så der eksisterer allerede chips, der kan læse vores tanker. Samtidig kommer der flere hjerneprodukter på markedet; f.eks. svedbånd med elektroder, meditationspandebånd og AirPods, som kan aflæse hjerneaktivitet, siger Benjamin Svejgaard.
Alt det her får naturligt nok folk til at spørge, om det ender med, at teknologien vil kunne smelte menneskehjernen sammen med kunstig intelligens, så vores hjerner kan blive overvåget. Ifølge Benjamin Svejgaard er svaret nej. For selv om Anns hjernechip kan læse hendes tanker, og eksperter anslår, at denne teknologi bliver tilgængelig inden for fem til ti år, så mener Benjamin Svejgaard, at det stadig er ren science fiction, at AirPods kan overvåge vores indre monolog, ligesom han heller ikke er bange for, at en chip i hjernen vil føre til reel tankeovervågning.
- Vi skal ikke være bange for hjernehacking, for vi ved dårligt nok, hvor menneskers tanker befinder sig i hjernen. Så at forestille sig at en lillebitte chip i et lillebitte hjerneområde skulle kunne opfange og forstå signaler, som vores hjerneforskning endnu slet ikke forstår, dét tror jeg ikke på, siger han.
Der eksisterer allerede chips, der kan læse vores tanker. Samtidig kommer der flere hjerneprodukter på markedet; f.eks. svedbånd med elektroder, meditationspandebånd og AirPods, som kan aflæse hjerneaktivitet.
Ingen regler – stor risiko
Til gengæld mener Benjamin Svejgaard, at vi bør udvise rettidig omhu ved at forholde os kritisk til brugen af hjernedata, så den, der f.eks. bruger et pandebånd, som aflæser hjerneaktivitet, er beskyttet mod, at data videresælges.
- Columbia, Colorado og Californien har vedtaget lovgivning, der beskytter brugernes hjernedata mod kommercielle interesser. Herhjemme drøfter politikerne dårligt nok emnet. For mig at se skal vi ikke vente, til problemerne opstår med at forholde os til dem, mener Benjamin Svejgaard.
For nogle amerikanere er de der allerede, problemerne. Tag f.eks. virksomheden Second Sight. Den gik i 2013 gik på markedet med en teknologi bestående af et implantat i øjet og en særlig brille med et kamera på, som kunne give blinde synet så meget tilbage, at de kunne klare sig meget bedre i dagligdagen. Men – i 2020 gik Second Sight konkurs. Det betød, at dem, der havde givet måske 100.000 kr. for at få synet tilbage, bare mistede det igen. Uden videre. Og derudover går de nu rundt med en teknologi inde i deres centralnervesystem, som ingen har ansvaret for.
- Vi har ingen regler for, hvordan vi skal forholde os, hvis vi får en kommerciel operation med chips i kroppen, der begynder at opføre sig mærkeligt, konstaterer Benjamin Svejgaard og tilføjer:
- Behovet for hjernechips er stort. Men reglerne skal følge med, så vi ikke risikerer vores rettigheder og privatliv, når vi kobler hjernen direkte sammen med chips, der kan bruge kunstig intelligens. For AI kan være et farligt værktøj, hvor vi altid skal holde os for øje, at den er vores assistent og ikke bliver så dovne, at balancen tipper. Man skal være klog for ikke at blive dum af AI.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
