Der er en værdikamp i gang i USA lige nu omkring ESG og grøn omstilling.
På den mediescene, vi alle sammen ser, bliver grøn energi bremset i USA bl.a. ved at forbyde opførelsen af nye vindmøller og stoppe planlagte havvindprojekter. Kul er blevet genoplivet bl.a. ved at fjerne krav til kulkraftværkers CO2-udledninger og forurening med giftige metaller som kviksølv. Og så er ordet ”klimaforandringer” blevet fjernet fra offentlige hjemmesider og papirsugerør beskyldt for at være sundhedsskadelige.
- Siden Donald Trump trak i arbejdstøjet i Det Ovale Kontor, har han underskrevet et hav af bestemmelser, der smider flere års klimaindsats ud med badevandet og vender den grønne omstilling på hovedet. Dermed ignorerer han de klima- og bæredygtighedsudfordringer, som verden står i. Men bagved det er der også mere demokratiske strømninger, der – på et statsligt niveau – arbejder på at fortsætte den grønne omstilling i USA, siger Thomas Hofman-Bang.
Bæredygtighed er lig med konkurrenceevne
Han er administrerende direktør i Industriens Fond; en almennyttig fond, der med uddelinger på op imod 300 mio. kr. om året har som formål at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne inden for bæredygtighed, cybersikkerhed, teknologi og internationalisering.
- Det er klart, at de nye vinde, der blæser over USA ift. ESG og grøn omstilling, bremser indsatsen op for en tid. Og selv om der umiddelbart bliver stillet lavere krav til de virksomheder, der opererer i USA, så skal disse virksomheder holde sig for øje, at hvis de vil sælge varer i Europa, skal det stadig ske med den europæiske tilgang. Så det er ikke sådan, at alle virksomheder, der er i USA, er holdt op med at interessere sig for bæredygtighed, siger han.
For over hele kloden er der stigende opmærksomhed på, at virksomheder skal omstille sig til, at både produktion og produkter skal sætte et mindre klimaaftryk end hidtil. Det er drevet af en klimakrise, der kræver, at vi både reducerer co2 og arbejder intelligent med anvendelse af ressourcer. Og af nye lovkrav både i de enkelte lande og på EU-niveau.
- I dag stiller virksomheder krav til hinanden ned igennem hele værdikæden. Det betyder, at du selv som mindre virksomhed ikke kan sige dig fri fra den omstilling, og at du som virksomhed bliver fravalgt, hvis du ikke kan eller vil hjælpe de store med at opnå deres mål. På den måde er agendaen gået fra at være noget, som få interesserede sig for, til at være noget ultimativt, som alle må forholde sig til for ikke at blive fravalgt. Bæredygtighed er simpelthen lig med konkurrenceevne, siger Thomas Hofman-Bang.
I dag stiller virksomheder krav til hinanden ned igennem hele værdikæden. Det betyder, at du selv som mindre virksomhed ikke kan sige dig fri fra den omstilling, og at du som virksomhed bliver fravalgt, hvis du ikke kan eller vil hjælpe de store med at opnå deres mål.
Dagsordenen er kommet for at blive
Så selv om udviklingen i USA kan give tøven og stilstand her og nu, så har danske virksomheder ikke noget at frygte på den lidt længere bane.
- Det er klart, at det er meget svært for danske virksomheder at navigere i agendaen i USA lige nu, fordi der bliver meldt én ting ud den ene uge og en anden den næste. Men selv om der retorisk bliver lagt vægt på, at virksomheder, der ikke følger den amerikansk holdning, bliver cancelled, så er der stadig langt fra ord til handling. Derudover er det videnskabeligt bevist, at vi har en klimakrise og anvender for mange af jordens ressourcer. Så politiske beslutninger i USA kan sænke udviklingshastigheden i en periode. Men dagsordenen er kommet for at blive og er lige så vigtig som den altid har været, understreger Thomas Hofman-Bang.
Gynger og karusseller
Derfor er det også anbefalingen fra Industriens Fond, at danske virksomheder fortsætter ufortrødent.
- Der er stadig en stor efterspørgsel på grønne løsninger og teknologier i USA. Det ser vi f.eks. i programmet Climate Tech Analyze, siger han med henvisning til det såkaldte acceleratorprogram, der har som formål at bane vejen for, at danske startups hurtigere og bedre kan komme ind på det amerikanske marked.
- Her har vi oplevet spørgsmål og stigende usikkerhed. Men ikke mindre interesse. Dog betyder de nye toner, at der er større krav til en tydelig og solid businesscase. Så hvor der måske tidligere var en større tålmodighed fra investorerne i forhold til grønne projekter, som også gerne måtte kræve subsidier og støtte, så skal projekterne nu være kommercielt bæredygtige i sig selv, fortæller han.
Derudover har udviklingen de senere år også vist, at Europa er nødt til at stå stærkere i egen ret, når det f.eks. gælder energiforsyning. Så skulle danske virksomheder miste muligheder i USA, kan det måske vindes på andre markeder.
- Fremover kommer den globale dagsorden til at handle lige så meget om grøn omstilling som den har gjort de sidste par år. Og hvad der tabes på gyngerne, kan vindes på karrusellerne.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
