Verden er i den grad på spanden. Men hvad skal vi gøre ved det?
Indtil nu har svaret været at producere flere vindmøller, flere solpaneler, flere elbiler etc. Men frem for et fokus på alt det, vi skal have mere af, er det altafgørende også at have fokus på, at der simpelthen er noget, vi er nødt til at have mindre af.
- At producere mere skaber højere vækst og højere BNP – også når vi fremstiller såkaldt grønne løsninger. Men skal vi have reel bæredygtighed, er vi nødt til at redefinere, hvad fremskridt er, så vi går fra stigende forbrug til stigende velfærd, som stabiliserer sig efter vist punkt, siger Diana Ürge-Vorsatz.
Hun er professor i miljøvidenskab ved Central European University i Wien, næstformand i FN’s Klimapanel. Og så har hun sammen med en række andre forskere publiceret et studie i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, der gennemgår den eksisterende litteratur inden for det, som økonomer kalder postvæksttankegang.
- Der er stigende bekymring for, at fortsat økonomisk vækst i højindkomstlande muligvis ikke er miljømæssigt bæredygtigt, socialt gavnligt eller økonomisk opnåeligt. I denne gennemgang undersøger vi den hastigt voksende postvækstforskning, som har udviklet sig som svar på disse bekymringer. Den centrale idé bag postvækst er at erstatte målet om at øge BNP med målet om at forbedre menneskers velbefindende inden for planetens grænser, forklarer Diana Ürge-Vorsatz.
Vores forbrugsideal skal gentænkes
Studiet finder overordnet, at endeløs vækst over et vist niveau ikke øger vores velbefindende, og at større og større forbrug resulterer i mere og mere forurening. En konklusion, der også er fremført af den franske økonom og vækstkritikker, Timothée Parrique, der mener, at rige landes fokus på profit er selve årsagen til klimakrisen. Stod til det ham, ”skal verdens rigeste vinke farvel til deres formuer, virksomheder skal bremse deres produktion, og forbrugerne skal holde igen med at bruge penge.”
- Historisk set har vi brugt forbrugsaktivitet som mål for velstand og levet efter et grundlæggende paradigme i nutidens økonomier, der går ud på, at virksomheder skal sælge mere i år end sidste år for at overleve. Men det ideal skal gentænkes. Både fordi det simpelthen ikke er muligt at blive ved med at forbruget for evigt. Men også fordi det ikke bidrager til øget velfærd ud over et vist niveau, siger Diana Ürge-Vorsatz.
Hun giver et eksempel: Skovbrande og orkaner, der skaber ødelæggelser for milliarder af kroner og optræder oftere og oftere på grund af klimaforandringer, sætter gang i en masse genopbygningsaktiviteter, der fremstår som en gevinst i landenes BNP, fordi de generer en masse økonomisk aktivitet.
- Men reelt set øger det jo ikke samfundets velbefindende, at vi bare prøver at genskabe det, vi havde i forvejen. Derfor er BNP en alt for snæver måde at anskue velfærd på, siger hun.
Ifølge postvækstforskningen mangler BNP også evnen til at sige noget meningsfuldt om det, der gør livet værd at leve – her illustreret med et andet eksempel fra den ungarske professor: Hvis du har meget lange arbejdsdage, kan du være nødsaget til at købe en babysitter, fordi du ikke selv kan passe dit barn, eller vuggestuen lukker, før du er færdig. Og du går måske også mere til lægen, fordi du bliver syg eller stresset af at have så travlt, at du er nødt til at ty til dyre og mere usunde færdigpakkede fødevarer i stedet for at lave mad selv.
- Øget arbejdstid øger BNP. Men det gør øget stress, flere trafikulykker og øget kriminalitet også, uden at bringe samfundet eller dets borgere et bedre sted hen, snarere tværtimod, siger Diana Ürge-Vorsatz.
Skal vi have reel bæredygtighed, er vi nødt til at redefinere, hvad fremskridt er, så vi går fra stigende forbrug til stigende velfærd.
Stærke kommercielle interesser
Derfor glæder det hende også, at den unge generation, som sagtens kunne vælge at fokusere på at tjene mange penge og derefter bruge deres sparsomme fritid på at købe det, hun kalder dyr, intensiv lykke, går en anden vej: De taler for en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, for eksempel en arbejdsuge på fire dage eller kortere, samtidig med at de accepterer lavere lønninger.
- De tænker ikke kun på klimaet, men også på, at vores livskvalitet ikke er så høj, hvis vi arbejder 14 timer om dagen, er konstant stressede og kun har et par dage om året til at bruge alle vores penge på at købe en dyr og kortvarig følelse af lykke i Disneyland, siger hun.
Ifølge Diana Ürge-Vorsatz er den dårlige nyhed imidlertid, at det er videnskabeligt bevist, at bottom-up løsninger, hvor borgerne foretager individuelle ofre i deres livsstil, ikke virker, hvis de står alene. Men til gengæld er de en meget vigtig trigger for strukturelle forandringer for eksempel gennem påvirkning af både politiske beslutninger og virksomhedsledere. Og det er særligt vigtigt, fordi der bag mantraet om økonomisk vækst er meget stærke kommercielle interesser på spil, som er systematisk kodet til at forhindre både lavere vækst og forbrug.
Vi ser det tydeligst ved såkaldte superstimuli som slik og fastfood eller sociale medier og gaming, der alle er designet til at skabe øget forbrug eller sågar farlig, usund afhængighed – men også ved almindelige produkter som vaskemaskiner og køleskabe. For eksempel er vaskemaskiner ifølge den østrigske ekspert Sepp Eisenriegler bygget til at holde i kortere tid og designet, så de ikke kan repareres, så vi oftere skal skifte dem ud. Og bland-selv-slik og andre fødevarer er ifølge den danske forsker Nicklas Brendborg designet, så vi ikke bliver mætte, for bliver vi mætte, stopper vi med at spise, og ”så stopper pengene med at rulle ind.”
- På den måde bliver folk narret til forbrug, og med AI kan jeg være nervøs for, at det bliver endnu værre, fordi markedsføringen bliver endnu mere personaliseret og sofistikeret og dermed sværere at stå imod. Vi kan blot håbe, at der kommer en kritisk masse af folk, som signalerer klart, at de ønsker nogle andre økonomiske strukturer, så det økonomiske system er tvunget til at ændre fokus. Det er sket før, og det kan heldigvis ske igen, siger Diana Ürge-Vorsatz.
Reelt set øger det jo ikke samfundets velbefindende, at vi bare prøver at genskabe det, vi havde i forvejen. Derfor er BNP en alt for snæver måde at anskue velfærd på.
Der er også håb
I postvækst-forskningen er der mange forslag til, hvad der bør erstatte BNP som et nyt mål for social og økonomisk fremgang, men disse har endnu ikke erstattet BNP på samfundenes højeste niveauer. Derudover er der enighed om, at ulighed i forbrug er en væsentlig synder.
- Verdens rigeste 10 procent tegner sig for 35-45 procent af de samlede CO₂-udledninger, mens de 50 procent fattigste kun tegner sig for 13-15 procent af de globale udledninger. Det fortæller en historie om, at der er en stor ulighed i, hvem der er med til at drive klimakrisen, og derfor er vi nødt til at fokusere flere af vores klimaindsatser og -politikker på dem med et højt forbrug, konstaterer Diana Ürge-Vorsatz.
På trods af at det kan synes svært at finde løsninger, hæfter hun sig ved, at et stort folkeligt pres tidligere har formået at stå bag store forandringer. Selv om vi for eksempel ofte taler om, hvor meget vi er bagud ift. Paris-målene, så har vi på blot et årti faktisk gjort så store fremskridt, at vi i dag lever i en meget renere verden.
- Derfor er der også håb for, at vi kan ændre vores fokus fra indtjening og forbrug til værdier, der siger noget mere reelt om vores velfærd. Bedre livskvalitet kan ikke alene måles i BNP. Så måske skal vi i stedet sætte klare mål for mental og fysisk sundhed, stress, bæredygtighed og work-life-balance etc., siger hun.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]
