Hvor mange udenlandske aktiemarkeder er drevet af hundredvis af nogenlunde lige store selskaber, er det danske marked både relativt lille og karakteriseret ved relativt få selskaber. Faktisk står de 30 største selskaber for over 90 procent af markedets samlede værdi.
- Så det danske aktiemarked er meget koncentreret, og det i så høj grad, at man godt kan sige, at det er et produkt af enkeltaktier, fortæller Carsten Jantzen Leth, der er porteføljemanager hos Nordea, hvor han sammen med to kollegaer investerer i danske aktier på vegne af kunderne.
Normalt baseres investeringsbeslutninger også på, hvordan Portfolio Manageren tror, at makroøkonomiske parametre som rente, inflation og vækst i samfundet vil udvikle sig.
- Men når vi har et marked, der er præget af få store aktier, så er det i højere grad et produkt af nogle helt særlige historier, som ikke nødvendigvis har noget med makroøkonomi at gøre. Så det skal man være klar over, når man investerer i danske aktier, siger Carsten Jantzen Leth.
"Virkelig store globale selskaber"
Det mest oplagte eksempel – og en af hovedårsagerne til, at det danske aktiemarked har klaret sig dårligt i forhold til andre markeder de sidste to til tre år – er Novo og de helt særlige problemer, som Novo har haft i den periode. En række testresultater, primært på fedmeområdet, er ikke gået Novos vej, hvilket blandt andet resulterede i den værste aktiedag i virksomhedens historie, hvor selskabet den 20. december 2024 faldt 700 milliarder kroner i værdi på få timer.
- Så når jeg udtaler mig om markedet, forsøger jeg at akkumulere en række historier, der kan påvirke de store aktier, siger Carsten Jantzen Leth.
Kigger vi først tilbage i tiden, så har det danske aktiemarked de sidste 25 år skabt et afkast, der har været mere end dobbelt så stort som det gennemsnitlige afkast på de europæiske aktiemarkeder. Det skyldes, at vi i Danmark har en række store, globale virksomheder, som er meget stærke inden for hver deres felt: Novo, Coloplast, Ørsted, Demant, Pandora, Rockwool, Ambu, Novozymes og Chr. Hansen
- Det er virkelig store globale selskaber, som hver især har domineret den lille sektor, de hver især repræsenterer. Men siden 2022 har det billede fuldstændig ændret sig; fra da af har det danske aktiemarked ligget fladt, mens næsten alle andre er steget. Forklaringen er mangesidig, men skal jeg koge det ind, så skyldes det, at flere af de stærke danske virksomheder er løbet ind i hver deres forskellige problemer, forklarer Carsten Jantzen Leth.
Syv virksomheder, syv aktiefald
- Novo, som alle troede voksede helt til månen, men pludselig blev de overhalet af deres største konkurrent.
- Coloplast, som år efter år har gjort det godt, men som nu har problemer både med vækst og marginer, måske fordi virksomheden er blevet ledet så effektivt, at der ikke har været plads til at investere så meget samtidig med, at deres konkurrenter er gået fra at være temmelig dårlige til nu at være on par.
- Ørsted, som har slået sig hårdt på det amerikanske havvindmøllemarked, stigende renter og forsyningskædeproblemer – og det i en sådan grad, at aktien siden toppen i 2021 er faldet drastisk med over 85 pct.
- Demant, som siden 1904 har været med til at skabe en ny æra inden for digital høreteknologi, har længe været et af verdens førende selskaber inden for salg af høreapparater, men efter corona har haft rigtig mange år, hvor de pludselig har været pressede på høreapparatsmarkedet.
- AMBU, som slet ikke har fået gang i at få udvidet sine marginer på medico-markedet, som vi alle sammen troede.
- Pandora, som gennem en årrække har været en af de absolutte stjerner på det danske aktiemarked, men som nu er i problemer, ikke mindst fordi sølvprisen er steget markant.
- Rockwool, som ellers har ligget lunt i svinget, er nu blevet ramt af, at byggeaktiviteten er lav, og at energiomkostningerne stiger.
Danmark ligger godt på elektrificering og grøn energi
Kigger vi frem i tiden, er han dog straks mere optimistisk.
- Flere af de store danske selskaber fremstår i dag billigere, end de har gjort længe, og det åbner for, at aktiekurserne kan stige igen.
Men derudover er der særligt to megatrends, som i stigende grad begynder at trække i den modsatte retning af de udfordringer, der har præget det danske aktiemarked de senere år: elektrificering og grøn energi samt AI.
- Behovet for at gøre Europa mindre afhængig af fossile brændsler er kun blevet større, og det skaber efterspørgsel efter løsninger, som flere danske virksomheder allerede leverer. For eksempel Vestas og Ørsted, men også kabelleverandøren NKT, der står i en suveræn position, fordi kun ganske få udbydere i verden kan levere de store strømkabler, fortæller Carsten Jantzen Leth.
Flere af de store danske selskaber fremstår i dag billigere, end de har gjort længe, og det åbner for, at aktiekurserne kan stige igen.
AI kan blive kæmpe fordel for danske virksomheder
I dag er mere end 15 procent af det danske aktiemarked direkte eksponeret mod netop den udvikling, hvilket er rigtig godt nyt for markedet. Derudover er der den anden – og måske endnu mere gennemgribende – megatrend: kunstig intelligens.
- Vi står foran noget, der kan få meget stor betydning. Der er en række danske selskaber, som enten kan vokse hurtigere eller blive markant mere effektive ved at bruge AI, siger Carsten Jantzen Leth.
Han peger blandt andet på, at virksomheder som Netcompany, DSV og de største banker kan automatisere processer, reducere omkostninger og vinde nye forretninger ved hjælp af AI. Det kan over tid løfte indtjeningen.
- Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Men vi er ret sikre på, at det bliver en positiv driver. Hvis vi lægger det hele sammen, har vi en situation, hvor en væsentlig del af porteføljen ligger rigtig godt i forhold til de store bevægelser i tiden. Det er faktisk et stykke tid siden, jeg sidst har set det billede, siger han.
Når vi har et marked, der er præget af få store aktier, er det i højere grad et produkt af nogle helt særlige historier, som ikke nødvendigvis har noget med makroøkonomi at gøre. Det skal man være klar over, når man investerer i danske aktier.
Positive tendenser, men alt kan ske
Så nu ser det danske aktiemarked pludselig mere interessant ud; også i de to fonde Nordea Invest Danske Aktier og Danske Aktier Fokus, som Carsten Jantzen Leth og hans kollegaer forvalter, hvor 20 pct. af aktierne er eksponeret mod elektrificering og 25 pct. mod selskaber, som temmelig sikkert vil nyde godt af AI.
- Så det er næsten halvdelen af porteføljen, hvor vi ser meget stærke positive drivere på et overordnet niveau. Derudover ser vi ekstraordinært mange andre gode langsigtede muligheder i øjeblikket. Men når man har med aktier at gøre, er ingen aktiemarkeder immune over for større globale rystelser. Så man skal altid huske, at selv om det ser godt ud, så er der mange ting, som påvirker udviklingen, understreger Carsten Jantzen Leth.
Sammen med sine kollegaer konstruerer han derfor også hele tiden porteføljen, så den ikke er præget for meget i samme retning. Og så møder de virksomhedernes ledelser mange gange om året for at sikre sig, at de ikke tager fejl af de antagelser, de har omkring virksomhederne.
- Vores opgave er at forsøge at forudsige, hvad virksomhederne kommer til at tjene i fremtiden. Og her er den viden, vi får fra virksomhederne, helt afgørende, når vi bagefter går hjem til vores modeller og arbejder på, hvilke forventninger til indtjening, vi kommer til at have. For det kræver både nogle relativt specifikke værktøjer til at kunne identificere de forskellige indtjeningsmuligheder, ikke mindst i svært gennemskuelige dagsordener som AI. Men også at modellerne møder virkeligheden, og det gør de i vores dialog med virksomhederne, siger han.
