Da Kongehusets dybsorte Daimler Krone 2 den 14. juni 1998 klokken 12.09 kørte gennem det rød-hvide bånd over motorvejen til Østbroen på Storebæltsforbindelsen, betød det ikke blot indvielsen af Danmarkshistoriens største byggeprojekt. Det betød også begyndelsen på et gigantisk vedligeholdelsesarbejde: Storebæltsbroen har mere end 300.000 kvm. betonoverflade, og de to pyloner på højbroen er med deres 254 meter blandt Danmarks højeste punkter.
- En stor del af inspektionen af betonoverfladerne er historisk set foregået ved, at betoneksperter er klatret ud fra pylonerne og har firet sig ned for at inspicere betonen. Det kræver helt bestemte vejr- og vindforhold for at lykkes. Derudover er det ikke nemt for eksperten at vide, om han er nøjagtig det samme sted som sidst, og især om han inspicerer nøjagtig den samme revne i betonen, forklarer Jens Peter Brorsen, leder af data og digitalisering hos Sund & Bælt.
Sund & Bælt har ansvaret for at udvikle, anlægge, finansiere og drive de broer og tunneler, der forbinder Danmark nationalt og internationalt.
- Det er en stor opgave at sørge for broerne i deres samlede levetid. Men opgaven giver os også muligheden for hele tiden at optimere, når vi kan bruge vores viden og knowhow fra hele værdikæden, siger Jens Peter Brorsen.
Han har de seneste syv år haft ansvaret for at opbygge en digitaliseringsafdeling med fokus på at få en effektiv drift af broerne gennem digitale initiativer. Efter flere års udviklingsarbejde er en helt ny teknologi på plads, som ved hjælp af dronebilleder og kunstig intelligens betyder, at betoneksperterne ikke længere behøver at svæve i op til 254 meters højde for at udføre deres vedligeholdelsesarbejde.
- De sidste år har vi taget tusindvis af dronebilleder af betonen på Storebæltsbroen, som vores eksperter har kigget på for at finde skader som revner, alger, rust og afskalninger, dvs. beton der er faldet af, fortæller Jens Peter Brorsen.
De sidste år har vi taget tusindvis af dronebilleder af betonen på Storebæltsbroen, som vores eksperter har kigget på for at finde skader som revner, alger, rust og afskalninger.
Dronefotos viser skader og udvikling
Når eksperterne har markeret skaderne på billederne, er en algoritme blevet trænet i at genkende dem, så Sund & Bælt nu har et digitalt værktøj, der kan holde øje med, hvor der er skader på broen, som Sund & Bælt skal holde øje med. Men derudover kan teknologen også bruges til at genkende, om skaderne udvikler sig over tid.
- Når vi arbejder med betonoverfladerne på de her meget store anlæg, så er det ikke sådan, at en skade straks bliver repareret. Derfor er det vigtigt at vide, om en bestemt revne har udviklet sig væsentligt siden sidst, vi kiggede på den, så vi ved hvilke skader, der skal repareres hurtigt. Og det er algoritmen også i stand til, siger Jens Peter Brorsen.
Med teknologien har Sund & Bælt fået et værktøj, der giver højere kvalitet, lavere omkostninger og en hurtigere proces: Den nye teknologi betyder nemlig en mere præcis afdækning af broens skader; nu ved man præcist, hvor skaderne er, og hvordan de hver især udvikler sig. Den digitale løsning er desuden langt billigere end at lave visuelle inspektioner ude på broerne. Og ikke mindst går det meget hurtigere; inspektionsprocessen er med digitaliseringen gået fra måneder til uger.
- Her smelter AI og bæredygtighed sammen. For det er meget CO2-tungt at bygge de her store infrastrukturværker, og derfor skal de stå længst muligt. Det kan optimalt vedligehold hjælpe med til. For når først en bro forfalder for meget, så når man til et punkt, hvor den er for dyr at reparere – eller endnu værre; hvor konstruktionen falder sammen, som vi har set i Sydeuropa. Og det er ikke bæredygtigt, konstaterer Jens Peter Brorsen.
Mennesket er stadig vigtigt
Når teknologien nu kan finde og vurdere skaderne på Storebæltsbroen, kunne man tro, at der ikke længere er brug for betoneksperterne. Men sådan er det ikke.
- Teknologien erstatter det, man gør med sine øjne ude på broen, men uden at erstatte mennesket. For eksperterne skal stadig kontrollere og vurdere skaderne. Nu har de bare et meget bedre grundlag at tage stilling til skaderne ud fra, da resten af billederne er sorteret fra. Desuden undgår man at skulle have folk fysisk ud at hænge i op til 254 meters højde fra pylonerne, forklarer Jens Peter Brorsen, der ser masser af perspektiver i teknologien.
F.eks. er Sund & Bælt ved at kortlægge, hvordan teknologien kan bruges på andre typer af data end billeder og andre tidsperspektiver end langsigtede skader.
- Vi vedligeholder også ting, der går i stykker på den korte bane som f.eks. en pumpe, der sætter ud af drift, eller et nødstrømsanlæg, der ikke virker. Vi tror, at vi fremover kan bruge teknologien til at lede efter mønstre, der kan forudsige disse nedbrud, så vi kan gøre noget ved dem, allerede inden de opstår, siger Jens Peter Brorsen.
Betondata kan blive eksportvare
Indtil nu har Sund & Bælt brugt sine erfaringer fra at bygge Europas længste hængebro til at yde konsulenthjælp til andre, der bygger store infrastrukturværker. Men fordi den nye løsning med kunstig intelligens nemt kan bruges af flere, håber Jens Peter Brorsen, at betonbroer over hele verden vil overveje at bruge løsningen.
- Jo flere, der bruger den, jo bedre bliver den. Så vi glæder os til at dele vores nye AI-løsning med hele verden, siger han.
Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.
Omtale af lande, selskaber, emner og/eller fonde i dette materiale skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest, og oplysningerne i materialet kan ikke erstatte professionel og personlig rådgivning. Materialet er udelukkende til inspiration, og er ikke et udtryk for hvad vores fonde investerer i, medmindre andet er angivet. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer. Nordea Invest Magasinets skribenter tilstræber, at oplysningerne i dette materiale er korrekt og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Invest påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette materiale. Oplysningerne er gældende på udgivelsesdatoen og kan ændres. Redaktionen kan kontaktes på [email protected]