07 Juli 2026
Første halvår 2026: Stærke afkast trods geopolitisk uro
Et halvår i to tempi
Ser man tilbage på første halvår 2026, er det svært at undgå at dele det op i to ret forskellige perioder.
Årets første måneder var præget af usikkerhed og kursfald. Det amerikanske S&P 500-indeks faldt med over 7 pct. i årets første kvartal, og investorer verden over holdt vejret, mens situationen i Mellemøsten eskalerede. Men historien sluttede ikke der. I maj og juni vendte stemningen, kurserne steg, og halvåret endte med at levere positive afkast på tværs af de fleste aktivklasser og markeder.
Hormuz-strædet satte dagsordenen
Den begivenhed, der kom til at præge første halvår mest, var eskaleringen af konflikten i Mellemøsten i slutningen af februar 2026. Militære sammenstød i regionen førte til en midlertidig begrænsning af skibsfarten gennem Hormuz-strædet – verdens vigtigste transitpunkt for olie.
Konsekvenserne var umiddelbare og mærkbare. Den globale olieforsyning faldt markant, og prisen på Brent-råolie steg til omkring 115 dollar pr. tønde. Det satte gang i fornyet inflationsfrygt og øgede forventningerne til stramninger af pengepolitikken globalt.
Mod slutningen af halvåret begyndte forhandlingerne om en våbenhvile at bære frugt, og Hormuz-strædet blev gradvist genåbnet. Olieprisen faldt tilbage, og det bidrog til det kursstigninger, der prægede maj og juni.
Amerikanske aktier: Teknologi delte vandene
På det amerikanske aktiemarked var billedet mere nuanceret end de overordnede tal antyder. Ganske vist endte amerikanske aktier med at levere et samlet afkast på godt 9 pct. i lokal valuta for halvåret – men vejen dertil var langt fra jævn, og der var stor forskel på, hvilke selskaber der klarede sig godt.
Inden for teknologisektoren var forskellen markant. Flere af de store teknologivirksomheder – herunder en del af dem, der samles under betegnelsen "Magnificent Seven" – oplevede kursfald i årets første måneder. Årsagen var tiltagende tvivl om, hvorvidt de massive investeringer i kunstig intelligens rent faktisk ville give de forventede afkast.
Til gengæld var det en anden historie for producenter af halvledere og AI-infrastruktur. Selskaber som NVIDIA og Micron Technology oplevede betydelige kursstigninger, drevet af fortsat høj global efterspørgsel efter datacentre og AI-kapacitet. For danske investorer bidrog en svagt styrkende amerikanske dollar positivt til det samlede afkast.
Europa og emerging markets: Positive, men af forskellige årsager
Europæiske aktier viste sig robuste i et svært miljø. Det brede europæiske aktieindeks MSCI Europe leverede et afkast på 11 pct. i første halvår – et stærkt resultat i lyset af, at Europa er særligt følsomt over for stigende energipriser på grund af sin afhængighed af energiimport.
Europas øgede offentlige udgifter til forsvar og strukturelle investeringer bidrog til at understøtte den økonomiske aktivitet og holde hånden under markederne, selv da energipriserne pressede på.
Halvårets absolutte vindere var dog emerging markets-aktierne. MSCI Emerging Markets-indekset leverede imponerende 26 pct. i første halvår 2026. Det var især de asiatiske vækstmarkeder, der trak læsset – anført af Taiwan og Sydkorea, der begge nød godt af den globale efterspørgsel efter avanceret AI-hardware og halvledere. Trods geopolitiske spændinger og stram amerikansk pengepolitik tiltrak emerging markets vedvarende kapitalstrømme gennem hele halvåret.
Norden: Norske aktier i front
De nordiske aktiemarkeder leverede samlet set positive, men stærkt differentierede afkast. Det bedste resultat kom fra Norge, hvor aktiemarkedet steg med knap 15 pct. målt i lokal valuta – naturligt understøttet af de stigende energipriser i foråret.
Danske aktier havde det til gengæld svært og endte halvåret med et afkast tæt på 0 pct. Det afspejler blandt andet den danske markeds sammensætning og eksponering mod sektorer, der ikke var i medvind i perioden.
Obligationer under pres
Obligationsmarkederne var i første halvår 2026 under pres. Det fornyede inflationspres – primært drevet af stigende energipriser – øgede forventningerne til pengepolitiske stramninger og pressede de effektive renter op. Det resulterede i kursfald, særligt på de lange obligationer.
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fastholdt en stram kurs og signalerede, at renteniveauet ville opretholdes i længere tid end hidtil forventet. Det er værd at bemærke, at Jerome Powells embedsperiode som Fed-formand udløb i maj 2026, og pengepolitikkens retning i slutningen af halvåret afspejler i nogen grad den nye ledelses signaler.
På kreditmarkederne forblev kreditspændene dog relativt begrænsede, og virksomhedsobligationer klarede sig generelt bedre end statsobligationer, støttet af solide regnskaber i erhvervslivet.
Hvad venter i andet halvår?
Andet halvår er startet med større klarhed end foråret bød på. Fredsforhandlingerne og genåbningen af Hormuz-strædet har trukket energipriserne markant ned fra forårets topniveauer, og erhvervstillidsindikatorerne viser, at økonomierne håndterer det geopolitiske pres bedre end frygtet.
De grundlæggende drivkræfter bag aktiemarkedets positive udvikling – solid vækst og robust indtjeningsvækst – vurderes fortsat at være intakte. Teknologisektoren forventes at føre an, men fremgangen ventes at brede sig. Mere end halvdelen af alle sektorer forventes at levere en indtjeningsvækst over det historiske gennemsnit, og industrisektoren vurderes at kunne drage fordel af globale investeringer inden for nearshoring, energiomstilling og AI-infrastruktur.
På obligationssiden er billedet mere afdæmpet. Den nye amerikanske centralbankchef, Kevin Warsh, har signaleret en fast kurs mod prisstabilitet, og Den Europæiske Centralbank hævede ligeledes sin styringsrente i juni. Faldet i energipriserne reducerer behovet for yderligere stramninger – men eliminerer det ikke. Det aktuelle renteniveau vurderes dog som attraktivt i et historisk perspektiv og giver investorer et reelt alternativ til kortsigtede likviditetsplaceringer.
Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Investering indebærer altid en risiko.