Respekterer virksomhederne, du investerer i, menneskerettighederne?

Menneskerettigheder er universale rettigheder, som alle mennesker har uanset nationalitet, oprindelse, religion, sprog eller anden status. De er en del af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som blev vedtaget for over 70 år siden.

Selvstændige lande og selskaber forventes at overholde den internationale menneskerettighedslovgivning. Derudover er også selskaber forpligtet til at foretage due diligence på menneskerettighedsområdet i henhold til FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder. 

Magdalena Kettis – du har arbejdet med menneskerettigheder i mange år. Hvordan vil du beskrive udviklingen?

I dialogen med selskaberne har vi bemærket, at flere og flere selskaber og brancheinitiativer anerkender behovet for at se på menneskerettigheder og forpligte sig til dem.

Men vi har også bemærket, at nogle af de største selskaber i verden faktisk ikke klarer sig specielt godt, når det gælder menneskerettigheder. Den seneste Corporate Human Rights Benchmark (CHRB) vurdering offentliggjort i november 2022 viser, at de fleste virksomheder vurderet siden den første iteration i 2017 har forbedret deres score. Men 82 pct. af virksomhederne scorer stadig under 30 pct. i benchmark.

Nye menneskerettighedsdirektiver vil formentlig være nyttige i den henseende. I 2021 underskrev vi sammen med 93 andre investorer erklæringen Investor Statement in Support of Mandated Human Rights and Environmental Due Diligence in the European Union.

Vi mener, at en bred EU due diligence-lovgivning, der holder selskaber ansvarlige for menneskerettighedsbrud og miljøskadelig adfærd i deres forsyningskæde, kan være med til at skabe ensartede konkurrencevilkår og fremme bedre menneskerettighedspolitikker hos selskaberne.

I februar 2022 vedtog Europa-Kommissionen et forslag til et direktiv om selskabers due diligence i forbindelse med bæredygtighed. I september 2022 udstedte Europa-Kommissionen et lovgivningsinitiativ, der skal forbyde produkter fremstillet ved tvangsarbejde.

Hvordan vurderes og måles menneskerettigheder?

Overholdelse af menneskerettigheder er blevet målt på mange måder.

Alle Nordeas fonde gennemgår en normbaseret screening, som identificerer selskaber, der angiveligt har overtrådt internationale love og normer, herunder menneskerettighederne. Hvis den normbaserede screening identificerer et selskab, som normbryder, foretager vi en intern vurdering af selskabet og af, hvad der er sket.

Vi anvender, som nævnt tidligere, også Corporate Human Rights Benchmark til at vurdere og følge selskabernes fremgang i forhold til menneskerettigheder. Siden 2017 har Nordea været en del af et fælles investorengagement baseret på Corporate Human Rights Benchmark-samarbejdets selskabsvurdering.

Vi har også adgang til World Benchmarking Alliances Social Baseline Assessment, der ser på, hvordan 1.000 af verdens mest indflydelsesrige selskaber bidrager til den sociale omstilling af vores globale system og FN's bæredygtighedsmål. Vurderingen omfatter indikatorer for retfærdig omstilling, som måler selskabernes interessentengagement og bidrag til en retfærdig omstilling.

Hvorfor er det vigtigt i forhold til investering?

Hvis et selskab ikke overholder menneskerettighederne, kan det indebære betydelige risici, der direkte påvirker selskabet og værdien for investorerne. Forbrugerne er i stigende grad bevidste om, at lokale nyheder er blevet globale, og de ønsker ikke at købe produkter, som er fremstillet ved tvangsarbejde eller under dårlige arbejdsvilkår. Det samme gælder for investering.

Selskaber, som ser stort på menneskerettigheder, er også mere udsatte i forhold til omdømmerisici og deraf følgende sanktioner.

Hvordan kan investorer påvirke selskabernes holdning til menneskerettigheder?

Som investorer forventer vi naturligvis, at selskaberne overholder de internationalt anerkendte principper for menneskerettigheder. Men vi ønsker også, at de selskaber, vi investerer i, og deres forsyningskæder aktivt håndterer og forebygger overtrædelser af menneskerettighederne.

Det er noget, vi som selskabsejere har mulighed for at påvirke direkte. I vores dialoger med selskaberne kan vi ikke bare give udtryk for vores forventninger og så forvente, at selskaberne følger dem – vi ønsker også at sikre, at de definerer kvantificerbare mål og sætter konkrete tiltag i gang for at nå dem.

Vi er også gået sammen med andre investorer i forskellige samarbejder og initiativer såsom Investor Alliance for Human Rights.

Kan du give et eksempel på en virksomhed, I har arbejdet sammen med?

Vi har fx været i dialog med Tesla både sammen med andre investorer, men også på tomandshånd. Selvom elektriske biler bidrager til en kulstoffri økonomi, giver forsyningskæderne anledning til bekymring i forhold til miljøet og menneskerettigheder, fx brud på arbejdstagerrettigheder, børnearbejde i koboltminer, vandforurening og skovrydning.