Klimakrisen er en krise for alle; politikere, forbrugere, banker, virksomheder og kommuner – og i takt med, at vi får en fælles opfattelse af ESG og flere fælles, formelle krav, som øger transparensen og gør det nemmere at træffe grønne valg, kan greenwashing minimeres.
- Klimakreditter er en bombe under strategien om klimaneutralitet. Vi ser sager, hvor skove, som virksomheder skulle have plantet for at CO2-kompensere, viser sig at være fældet og ikke-eksisterende. Det gør ondt i hjertet på bæredygtige investorer og i hele vores klimabevidsthed, siger erhvervsforsker Annabeth Aagaard, som er lektor og direktør for Interdisciplinært Center for Digital Forretningsudvikling, Aarhus Universitet. Hun guider her virksomheder og investorer gennem de vigtigste trends på området.
Derfor er det vigtigt, at virksomheder er ansvarlige og rydder op efter sig selv – men også efter negative klimamæssige og sociale påvirkninger, de forårsager igennem leverandører og ofte globale værdikæder.
- Det er lidt ligesom at bede sine børn om at rydde op på deres værelse. Det er lidt ligegyldigt, om det var vennerne, der rodede det hele frem. Det er deres værelse, som roder, og dermed deres ansvar. Heldigvis er mange danske virksomheder godt klar over, at klimakreditter ikke er den langsigtede løsning, og de arbejder derfor målrettet på at gøre hele deres værdikæde bæredygtig. Klimakreditter er den hurtige og nemme løsning til at købe sig til bæredygtigt ’aflad’, men de løser bare ikke klimakrisen. Til gengæld betyder øget transparens, at vi får en fælles opfattelse og ens regler, som kan hjælpe den grønne dagsorden på vej, siger Annabeth Aagaard.
Udfordrende regeljungle
Fælles fodslag er der også brug for, når det gælder ESG-lovgivningen, for vi er flettet sammen på kryds og tværs ift. EU og FN.
- Klimaet er en global krise og ikke en dansk eller national krise. Derfor nytter det ikke bare at køre nationale klimastrategier i sin egen andedam. Især ikke hvis f.eks. danske virksomheder har hovedkvarter i Danmark, men laver klimaproblemer i Indien eller klimakatastrofer i Brasiliens skove, siger Annabeth Aagaard og uddyber:
- Men for den individuelle virksomhed, der skal administrere og håndtere de mange nationale og internationale lovgivninger og direktiver, kan det godt være lidt af en mundfuld. For at hjælpe virksomheder bedre afsted på den bæredygtige forretningsrute burde man i større grad sammenkøre regelsættene for klima. Det vil forhindre, at man skaber A- eller B- klimahold, og modvirke, at man flytter sin produktion til andre lande for at undgå restriktioner og klimapolitikker. Så længe at klimaregulativer og håndhævelsen af dem er så forskellige på tværs af internationale grænser, vil ikke-klimavenlig produktion og virksomheder kunne søge derhen, hvor de ikke bliver opdaget, siger hun.
ESG-trends du skal holde øje med i år
Med baggrund i rapporten 2022 ESG Trends to Watch fra amerikanske MSCI, som står for Morgan Stanley Capital International og er et af de mest anvendte benchmark-indekser for aktiemarkedet, gennemgår vi de væsentligste ESG-trends for 2022. Hvad betyder det for dig som investor, at der findes ESG’ere, når du investerer i virksomheder, og hvilke konsekvenser har det for dig som virksomhedsejer? Få svaret i vores tre artikler, der gennemgår rapportens konklusioner:
Spirende muligheder i ESG’erne for industri, investorer og samfund
Klimaforandringernes konsekvenser for virksomheder og investorer
Hvordan påvirker klimakreditter og greenwashing grønne investeringer?
Større klarhed over ESG-målinger
Derfor er det også vigtigt, at alle de gode intentioner både nationalt og internationalt bliver understøttet af formelle krav og konkrete mål, som er til at forstå. Der skal være lige så formelle krav til, hvordan virksomheder skal rapportere på ESG, som til hvordan de skal rapportere på økonomi i årsrapporten.
- Bæredygtighed skal integreres i forretningsstrategien, ellers bliver det bare et nice add-on, og ikke en integreret måde, hvorpå virksomheder driver deres forretning, vækst og værdikæde. Jo mere gennemsigtighed og dokumentation, jo lettere bliver det for investorer og kunder at gennemskue 'greenwashing' og 'all-talk-no-action'. Men der er også brug for analytisk indsigt i, hvad der er skidt, og hvad der er kanel, for nu at sige det ligeud, siger Annabeth Aagaard.
Hun mener, at investeringsforeningerne og deres analytiske evner her spiller en væsentlig rolle i at ’fordøje’ den viden og de utallige dokumentationer, så deres kunder og investorer kan gennemskue, hvori det reelle bæredygtige forretnings- og vækstpotentiale ligger.
- For selv om flere og bedre data er positivt, så vil nøgletal alene – uden analytisk indsigt i virksomhederne – aldrig være nok til at vurdere, for netop du eller jeg, om en virksomhed reelt er bæredygtig fra A-Z. Flere data løser ikke automatisk udfordringen med, at bæredygtighed er svært at definere. Måling og nøgletal skal kobles med det forretningsstrategiske og den analytiske indsigt, siger hun.
