Spirende muligheder i ESG’erne for industri, investorer og samfund

Kød eller morgenkaffe? Hvad vil du helst give afkald på, hvis du skulle vælge? Spørgsmålet er ikke retorisk, eftersom fødevarer tegner sig for ca. en fjerdedel af verdens menneskeskabte drivhusgasudledning. Derfor er der nødt til at ske en acceleration af omlægningen af landbrugs- og fødevaresektoren og en ændring af forbrugsvanerne, hvis vi skal i klimamål. Men hvordan skal det lade sig gøre at gå fra meget animalsk baseret landbrugsproduktion til flere plantebaserede afgrøder, når EUs tilskud i høj grad er tilpasset den traditionelle landbrugsproduktion?

- EU’s politik på landbrugsområdet er voldsomt forældet. Men landbruget og især ’forsyningssikkerheden’ er hele grundlaget for den oprindelige etablering af den Europæiske Union efter 2. verdenskrig. Så det vil kræve et omfattende opgør med nogle af de helt gamle grundsten i EU/EF, hvis man skal droppe subsidiering af konventionelt landbrug og i stedet støtte den grønne omstilling at landbruget, forklarer Annabeth Aagaard, lektor og direktør for Interdisciplinært Center for Digital Forretningsudvikling, Aarhus Universitet. Hun guider her virksomheder og investorer gennem de vigtigste trends på området.

Til gengæld er der masser af muligheder i plantebaserede fødevarer – både for landbruget og forbrugerne.

Til gengæld er der masser af muligheder i plantebaserede fødevarer – både for landbruget og forbrugerne.

Investeringerne i grønne fødevareselskaber er det seneste år tredoblet til omkring 18 mia. kr. Og om seks år ventes markedet for plantebaserede fødevare i Vesteuropa at udgør en værdi på 460 mia. kr. og 870 mia. kr. to år senere. Men vi kommer ikke til at spise mindre kød og mere plantebaseret ved at lukke ned for produktionen ved magt – det skal ske, fordi forbrugerne ændrer forbrugsmønstre.

- Der skal en adfærdsændring til hos forbrugerne, hvis det skal lykkes. Ligesom inden for transportsektoren. Vi skal ændre vaner som forbrugere, fastslår Annabeth Aagaard og tilføjer:

- Så hvis du som investor vil vågne op til en varm kop kaffe (eller te) i morgen, kan dit bedste bæredygtige træk være at finde en køderstatning til aftensmad i aften. Og det kan også betale sig at se nærmere på, hvad fødevare- og landbrugsvirksomhederne i din portefølje gør på området.

Ny helbredskrise lurer

En mere plantebaseret produktion kan også være med til at sænke antibiotikaforbruget, og det er der brug for, for ifølge MSCI-rapporten er vi knapt kommet igennem coronakrisen, før en ny helbredskrise lurer: I 2050 kan 10 millioner mennesker om året dø af bakterielle infektioner, der tidligere kunne behandles.

- Konventionelt landbrug er voldsomt presset på pris og afkast, og hvis afgrøderne skal maksimeres og produktionen være supereffektiv, er antibiotika og sprøjtemidler beklageligvis en del af cocktailen. Der er alternativer til antibiotika på vej, men ikke nogen, som vi adresserer i gængs tale eller brug – endnu. Jeg er ikke kyndig til at forudsige fremtiden for antibiotika eller for alternativerne, men den helt overordnede forretningsstrategi med at udpine jord og dyr for at masseproducere mad er ganske enkelt ikke bæredygtigt – hverken på kort eller lang sigt. Så taler vi sustainability transitions, som er en del af mit forskningsfelt, så er denne forretningsmodel på ingen måde vejen frem, hvis vi ønsker klimaneutral madproduktion, fastslår Annabeth Aagaard.