Klimaforandringernes konsekvenser for virksomheder og investorer

Gennemsigtighed fra jord til bord, fra bomuld til t-shirt og fra olie til plasticpose er et krav i fremtiden.

Klimaforandringerne har de senere år betydet, at ESG-arbejdet i virksomhederne er kommet afgørende i fokus. Men hvad betyder det for dig som investor, at der findes ESG’ere, når du investerer i virksomheder, og hvilke konsekvenser har det for dig som virksomhedsejer?

- Det er slut med at læne sig op ad løfter fra underleverandører og samarbejdspartnere ift., hvad virksomhedens produkt og processer udleder. Det skal virksomhederne nu selv have styr på, siger erhvervsforsker Annabeth Aagaard, lektor og direktør for Interdisciplinært Center for Digital Forretningsudvikling, Aarhus Universitet. Hun guider her virksomheder og investorer gennem de vigtigste trends på området.

- Selv om det er et kæmpe arbejde at dokumentere sin klimaindsats; ikke mindst for store virksomheder, som ofte køber sig ind i en lang række forskellige værdikæder, bliver det fremover et formelt krav. Det betyder, at alle virksomheder er nødt til at gå bagud i deres leverandørkæder og stille krav om solid viden om CO2-udledning og andre miljømæssige og sociale effekter. MSCI-rapporten kalder det Amazon-effekten; at alle køber fra Amazon, men hvem køber Amazon fra? Sporbarhed er og bliver den nye forretningsnorm, og digitale teknologier, der kan sikre dette, er essentielle. Det handler om objektivt og præcist at kunne dokumentere hele værdikæden og dens udledning samt miljømæssige og sociale effekt, siger hun.

Det kan bl.a. ske med sensor-teknologier og IoT (Internet of Things), som kan bruges til at monitorere varernes flow og håndtering igennem hele værdikæden og dermed også værdikædens udledning.

- Det ser vi bl.a. i svineproduktionen, hvor f.eks. sager om svinepest og sygdomme i besætninger har medført, at der er indført tæt på total sporbarhed. Det giver kunden og slutbrugeren meget større sikkerhed, når man ved præcist, hvor en vare er produceret og under hvilke forhold. Dette vil forbrugere i større og større omfang efterspørge og forvente i en transparent og digitaliseret forretningsverden, siger Annabeth Aagaard.

Krav om større gennemsigtighed – også for private virksomheder

Den øgede bevågenhed og krav om sporbarhed betyder, at det ikke længere er muligt at gemme den del af sin værdikæde, som ikke er bæredygtig – heller ikke for private virksomheder. Virksomheders ansvar stopper med andre ord ikke ved grænsen til et fremmed land. Hvis en virksomhed får tøj produceret i Bangladesh og dermed har en global påvirkning, så har den også en forpligtelse globalt.

- Sammenhængskraften er enorm, og derfor må man – også for ikke at smadre sin forsyningskæde – sikre og understøtte sine underleverandører. Man kan ikke længere eksportere eventuelle problemer til dem, der måske operer i lande, hvor man ikke har ressourcerne eller teknologierne til at dokumenterer ESG. Tværtimod vil dokumentationskravene kun blive øget, siger Annabeth Aagaard.

Mange trælse sager om både hvidvask og køb af ’falske’ klimakreditter gør, at transparent investering er et must, men det er også blevet besværliggjort pga. kompleksiteten af virksomheders globale investeringer. Blockchain-teknologierne (et digitalt system med en kæde af blokke, som alle indeholder information om det, der sendes, og hvor den nyeste blok er den sidste tilføjelse. Det kan f.eks. være en pengeoverførsel eller en handel) er her en mulighed koblet med kunstig intelligens og machine learning for at opdage snyd med investeringer og klimaaftryk.

- Disse teknologier anvendes allerede i stor stil i bankverdenen, men i fremtiden vil vi helt sikkert se nye anvendelser af dem samt helt nye teknologier. De skal hjælpe med at øge transparensen af, hvad virksomhederne reelt går og laver: hvad de har af klimaaftryk, hvad de investerer i og hvilken påvirkning de har globalt og nationalt. Rapporteringen på bæredygtighed kommer også til at skulle følge med, så den gammelkendte CSR-rapport bliver nok udvidet med en sektion eller ti. Det er dog vigtigt, at man med disse teknologier også gør det lettere for virksomhederne at formidle samt sandfærdigt og objektivt at dokumentere deres indsats. Dette skal gøre det nemmere for deres investorer og investeringsforeninger at kunne forstå indsatsen. Så at konvertere data til god business intelligence bliver helt centralt, hvis den komplette CSR-rapportering også skal kunne læses og forstås af forbrugere og investorer, siger hun.

Væk fra kul og hen imod grønne energi-målsætninger

Alle er klar over, at vi skal væk fra kul og fossile brændstoffer for at nå klimamålene. Men selv om man som investor kan skubbe på virksomhedernes grønne rejse, så de hurtigere omstiller sig, så kræver det en bedre og mere præcis måde at dokumentere klimaudledningen på. Ellers kan investorerne ikke finde hoved og hale i virksomheders klimaudledning.

- Men det kræver også analytisk indsigt, så vi ikke dømmer virksomheder på smarte overskrifter, men på målbar impact. Her har investeringsforeninger en helt særlig rolle, idet de skal kunne analysere, vurdere og formidle den ’reelle’ bæredygtighed af de virksomheder, som de sender investorerne efter. Med den voksende skare af ’grønne’ investorer, som ikke vil røre en olie- eller våbenaktie, vil behovet for kunne redegøre for f.eks. energivirksomheders udledning også blive centralt for at tiltrække og vedholde disse, kritiske investorer, siger Annabeth Aagaard.

Et eksempel på en dansk virksomhed, som arbejder målrettet på at være klimaneutral, er Ørsted. Virksomheden blev for nylig blev kåret til verdens mest bæredygtige energiselskab i 2022-udgaven af Corporate Knights’ Global 100-indeks. Ørsted har meddelt, at selskabet selv vil være CO2-neutralt i 2025, og at selskabets samlede klimaaftryk (altså hele dets værdikæde) skal være CO2-neutralt i 2040. Ørsteds samlede klimaaftryk består nemlig af to dele: Den ene del er selskabets egen udledning fra energiproduktion og drift. Den anden del er den udledning, der kommer fra selskabets energihandel samt varer og tjenesteydelser i forsyningskæden.

- Mens selskabets energiproduktion og drift er godt på vej til at blive CO2-neutral i 2025, vil selskabet nu også reducere CO2-udledningen fra energihandel og forsyningskæde. Målet er at halvere udledningerne frem mod 2032 og nå en nettoudledning på nul i 2040. Ergo kræver klimaneutralitet, at f.eks. energiselskaber både stilles til (klima)regnskab for deres egne udledning og den udledning, som de ’forårsager’ igennem deres energihandel og værdikæde, siger hun.

Klimaforbedrende tech-løsninger vinder frem

Ifølge Annabeth Aagaard kommer fremtidens grønne investeringer til at kigge på nye og radikalt innovative virksomheder, der er født bæredygtige (og sikkert også digitale), og som nytænker måden vi lever, forbruger og genbruger på.

- Derfor taler vi i forskningen ikke længere kun om bæredygtige forretningsmodeller, men om forretningsmodeller til bæredygtig transformation. Hvis vi skal lykkes med de nye forretningsmodeller og med målsætningerne for Paris-aftalen og FNs verdensmål, kommer vi ikke udenom data og digitalisering, fastslår hun.

Virksomheder, som kan bruge data og digitale teknologier til at skabe unikke klimaløsninger vil vinde frem. Det kan være løsninger, der kan revolutionere måden, vi skaber og bruger energi på. Eller som kan revolutionere vandforsyningen eller infrastrukturer i storbyer – også kaldet climate tech.

Som Bill Gates udtalte sidste år: “Climate tech will produce 8 to 10 Teslas, a Google, an Amazon and a Microsoft”. Så det er her, investorerne og pensionsforeningerne skal kigge, hvis de skal med på den næste nye ‘Tesla’-aktiebølge, før det er for sent og for dyrt.

- Så jo, verdens (klima) succes eller fiasko for at imødegå naturkatastrofer er påvirket af investorers og pensionsforeningers vilje til at investere i f.eks. intelligente kloaksystemer i byerne og andre Climate Tech løsninger. Heri ligger det store væksteventyr. Samtidig skal man huske, hvem der betaler for naturkatastrofernes ødelæggelser – det gør kommuner, stater og regeringer (altså landene/borgerne over skattebilletten). Det er ikke virksomhederne, som har svinet, de får maksimalt en bøde. Så regeringer bliver også nødt til at investere i håndtering/forebyggelse af fremtidens ødelæggelser forårsaget af naturkatastrofer, afslutter Annabeth Aagaard.